Sophie elise regulering

PhD theses in Law

Sophie Ellis-Bextor - Murder On The Dancefloor

➡ ♥♥♥ Link: Sophie elise regulering

➡ ♥♥♥ Link: https://dating18plus.ru/Maria2000

Senere besøgte han gentagne Gange Paris, men den franske Kunst fik ingen Indflydelse paa hans Malemaade, som forblev konservativ. Tersløse og hans Elever 1935 Kunstbygn. Farveholdningen i hans Arbejder bestemmes dels af store Spring mellem lyst og mørkt og dels af hans Interesse for varme, glødende Klange; men T.

Udenrigsministeriet ; Høstscene 1888, Ribe Mus. Støttetilsagn Med godkendelse af skema A meddeler kommunen på statens vegne foreløbigt tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af 91 pct. Selv om Restaureringsprincipperne i de senere Aar er noget ændrede, har T.

PhD theses in Law - Jeg ville ikke tenkt over det, om det var motsatt.

Hans Arbejde bestod mest i at hugge Kapitæ­ler til Pilastre og Søjler, men det anføres, at han ogsaa var god til at poussere. Siden var han virksom ved Opførelsen af Domhuset. Ornamentbilledhugger Bernhardo Brilli Fader til P. Tadey , Francesco Antonio , 1767-1827, Stukkatør. Marts 1767 i Gandria ved Lugano, d. Broder til Michel Angelo T. Juni 1800 i Slesvig med Friederike Christiane Wildhagen, f. Kom som 17-aarig til Slesvig-Holsten s. Stukkaturer: Kuppelsal paa Rundhof Slutn. Haupt, 111, 1889; Haupt, V, 1924; H. Phillippsen: AltSchlesvig, 1924, 127; P. Herrenhåuser, 1935; samme i Tilsk. Tadey , Michel Angelo , 1755-1831, Stukkatør. Broder til Francesco Antonio T. Weinwich til Slesvig-Holsten 1777 i Baron v. Var virksom her til 1782, da han rejste hjem for at gifte sig; vendte 1784 tilbage s. Arbejder: Sal paa Gelting med Vægrelieffer og Dørstykker sign. Tadei; Aarstallet 1811 er tilføjet senere, muligvis ved en Restaurering ; muligvis Rundhof s. Taddeis mesterligt udførte Stukkaturer repræsenterer en Overgangsstil, hvor Louis Sei­ze-Ornamentikken endnu er iblandet Rocailler, og hvor traditionelle Motiver som Figurrelief­fer repræsenterende f. Til Kapellets Alter leverede han en Tegning nu forsvundet , der imidlertid ikke blev benyttet. Gift 1 ° med N. Nævnes 1611 som Arving efter sin Fader. Det fremgaar af hans Arbejder, at han mas have lært hos. Det vides, at hans Svende 1619 indsatte Malerifel­terne i Sønderborg Bykirkes Altertavle, og det ses, at dennes Hertugpulpitur og Slotskapellets Prædikestol fra 1615 skyldes samme Ringerinck-Elev, der troligt efterligner Mesterens Ornamentik, men røber sig i de naive, rundhovedede Figurer. Samme Maner genfindes i et Par af Sønderborg Bykirkes Epitafier fra 1620'erne og i Møbler i Nationalmuseet. Gift 1879 med Giacinta Biavasco fra Rom, f. Uddannelse, Rejser og Ophold: Elev af Carl Eneas Sjóstrand i Helsingfors til 1867; rejste derefter til Kbh. Bissen og senere under Vilh. Bissen; fra 1873 bosat i Rom med enkelte Rejser til Finland. Arbejder udført i Danmark, i dansk Eje eller forestillende danske: Maleren Carl Thomsen Gipsbuste, 1868 ; Frk. Thea Thomsen Gipsmedaillon, 1868 ; Fru Elise J. Schlegel Gipsmedaillon, 1868 ; Frk. Augusta Thomsen Gipsbuste, 1868 ; Sprogforskeren Vilhelm Thomsen Gipsbuste, 1868, Ateneum ; Kammerraad W. Schlegel Gipsbuste, 1869, Ateneum ; F. Ilberg Gipsbuste, 1869 ; Fru Emilie Ilberg Gipsbuste, 1869 ; Frk. Ida Moldenhawer Gipsbuste, 1869 ; Overlærer Karl Schacken Gipamedaillon, 1869 ; Genremaler S. Keindnen Gipsbuste, 1869 ; Digteren J. Ida Dahl Gipsmedaillon, 1871 ; Ged Voksudkast, 1871 ; Våinåmóinen Statueudkast i Voks, 1871 ; Fru Bergitte Schacken Gipsbuste, udst. Thekla Cold Gipsbuste, 1872 ; Skuespiller Severin Abrahams Gipsbuste, 1872 ; Fru E. Gad 1872 ; Højesteretsassessor C. Cold Gipsbuste, 1873 ; Museumsdirektør Pietro Krohn Gipsbuste, Rom 1877, Ateneum ; en Barnebuste Gips; tilh. Aspelin: Johannes Takanen, 1888; M. Galschiøt: Skandinaver i Rom, 1923, 15 ff. Wennenvirta: Finlands konst, 1926; N. Samling Gøsta Stenman, 1932, 136-39; T. Steinby: Romerska år och minnen, 1945; samme: Johannes Takanen. En nordisk konstnår i Rom i Nord. Tancke, Tanke , Hans Herman , c. Udførte 1738 til Frue Kirke i Kbh. Skal endvidere have malet Søstykker. En paa en tvivlsom Signatur grundet Formodning om, at den samme T. Steensen 1665, Steensgaard paa Langeland , er udelukket. Ved Skifteforretningen, hvor han benævnes Malersvend, var bl. Lorenzen: Vor Frue Kirke, 1927, 99; Victor Hermansen i Danm. Forældre: Husmand Jens Madsen og Kirstine Sø. April 1877 i Ubberup med Emma Vilhelmine Nielsen, f. Juli 1845 i Nørre Kirkeby, Falster, d. Uddannelse: I Malerlære i Kolding 5 Aar, blev Svend; nedsatte sig som Malermester i Kolding 1863; deltog i Krigen 1864, og da han vendte hjem og fandt sit Værksted ødelagt, rejste han til Kbh. Arbejder: En Frise til en Havestue, ordnet efter Rafaels Loger udst. Marts 1917 i Brønshøj med Karen Meinecke Petersen, f. Juli 1913 i Marbæk, Falster, D. Uddannelse: Paa Tegnestue paa en Terrakottafabrik i U. Rejser og Ophold: 1904-07 U. Stilling: Lærer ved Bygmesterskolen, Det tekniske Selskabs Skoler, fra 1943. Arbejder: Søborggaard, Søborg Hovedgade 40-4 1940 ;EjendomsaktieselskaberneThorsgaard, Jul. Valentinersvej 1-15 - Peter Bangsvej 80-92 1940 og Hollændervænget, Reberbanegade 11-53 - Aalandsgade 18-32 og 43-57 - Frankrigsgade 15-17 paabegyndt af H. Bygge Forum, 1940, 137-40 Søborggaard ; Ark. Forældre: Købmand, senere Bogholder Heinrich Friedrich Marquard Tanck og Charlotte Sophie Oldenrogge. Arbejder i Danmark: Kristus velsigner Børnene udst. I Tyskland fortsatte han med at male Marinebilleder og Genrebilleder, hovedsagelig Skildringer af Fiskeres Liv. Arbejder i Kunsthalle i Hamborg og i Bymuseet i München Maillin­ger-Saml. Peter , se Tanche, Hans Herman. Forældre: Karetmagermester Reinhard Peter T. Juli 1940 i Anst med Inga Margrethe Jensen, f. Juli 1916 i Anst, D. Uddannelse: I Malerlære, blev Svend; lille Guldmed. Rejser: 1946 Norge; 1947 Norge og Sverige. Herluf Tarp har malet Oliebilleder i meget store Formater væsentligt med religiøse Motiver samt udført Freskomalerier. Forældre: Tømrer- og Baadebyggermester, Kaptajn i Helsingørs Brandkorps Friderich Christian T. Mellem 1830 og 45 opholdt han sig i Trondhjem, hvor han dels var Tegnelærer ved Realskolen, dels drev selvstændig litografisk Virksomhed. Tegners Stentrykkeri, som efter Broderens Overgang 1850 til sit nye Firma, I. Kittendorff, fortsattes under Navnet C. Tegners Institut til Stifterens Død 1881. Arbejder: Fra Trondhjem Portrætlitografier af Rektor Engelbreth Boye 1838 , Biskop Peter Olivarius Bugge og Otto Thott Fritzner. Portrætlitografier af Michael Wiehe 1844, efter Tegning af Fr. Hauch-Fausbøll: Slægten Tegner, 1919; Litografien i Danmark, 111, 1922, 19 og 22. April 1932 i Fredensborg, begr. Uddannelse: I Litograflære hos Faderen I. Rejser: 1878 Paris havde en lille Stilling ved den danske Afd. Arbejder: Begyndte tidligt at tegne til satiriske Ugeblade bl. Figaro ; Tegner ved Punch bl. Caudles Gardinprædikener 1877 ; deltog i Ill. Ny Billedbog for store og smaa, udg. Greensteen 1877 , Holger Drachmann: Aarstiderne 1880, med Billedet April og Illustreret Sang-Album 1881 ; Ludvig Holberg Samtlige Comoedier, ved F. Andersen: Fyrtøjet og samme: Svinedrengen begge 1884; de farvelagte Tegn. Bogudstyr Vignetter, dekorative Rammer, Titelblade og Omslag ofte med indføjede Figurer, Landskaber og lign. Poul Møller: Poesi og Prosa 1891 , Wessel og Ewald: Udvalgte Skrifter 1892 , Digtninger af Carl Bagger 1898 , St. Blicher: Jysk Digtning 1902 , A. Oehlenschlæger: Ungdomsdigtninger 1904 og J. Heiberg: Udvalgte Digtninger 1916 ; Carl Møller: Der er Forskjel - 1890, Titelblad ; Kat. Nyrop : Det Suhrske Hus 1899, Titelblad og Vignetter ; Memoirer og Breve, ved Jul. Rist, I-L 1905-27, Omslag ; Fortids Sagn og Sange, ved Kr. Elberling: Breve fra en Bogelsker 1909, Vignetter og Omslag ; Sophus Bauditz: Samlede Romaner og Noveller 1911-12, Titelbilleder med Landskaber og Byprospekter i Farvetryk ; Christine Stampe: Erindringer om Thorvaldsen 1912, Titelblad. Bogbind: Tegnede 1885-95 komponerede Bind Forlagsbind for Philipsens Forlag; gav paa Initiativ af For. Bindesbøll Udkast til de tidligste kunstnerisk gennemarbejdede Enkeltbind udf. Petersen, Flyge, Carl Petersen og Anker Kyster , der udst. Den danske Femkroneseddel 1898, indkaldt 1919 ; danske Frimærker 1904-06 og islandske 1907 ; Bomærker bl. Emil Hannover, Knud Hendriksen, Anker Kyster, Simon Bernste­en. Carl Ussing 1920 af den faste Voldgiftsrets Medlemmer; Stager og Opsats til Kongeparrets Sølvbryllup 1923, med Figurer af Svend Rathsack, skænket af Erhvervene ; polykrome Rokokofigurer bl. Kavallererne, der slaas med Sne, Et dansende Par og Dame med Hund paa Skødet modelleret af J. Andre dekorative Arbejder: Restaureringen af Springvandet paa Gl. Torv 1890-92 ; Aarhus Teaters Tympanon og Frise med Motiver fra Holberg udført i Kakler hos Herman A. Kähler; Den indre Udsmykning af Sølyst i Klampenborg 1900 med Møbler, Tæpper, Gardiner, Tapeter m. Udkast til de otte Repræsentationssale paa 1. Sal i Fløjen ud mod Ridebanen, men fik ikke selv Lejlighed til at overvaage Fuldførelsen. Ved Siden af Thorvald Bindesbøll indtager Hans Tegner en central Stilling inden for dansk Kunsthaandværk i Aarene omkring Aarhundredskiftet. Om end han langtfra besad Bindesbølls frodige og originale Talent for Dekoration, arbejdede han med noget af den samme Alsidighed og forstod at passe sin kultiverede og velgennemarbejdede Ornamentik ind paa de mange forskellige Omraader af Kunstindustrien, hvor han kom til at arbejde. Han satte sig for at genskabe hele Holbergtidens Milieu og gav sig derfor med uhyre Grundighed til at studere Datidens Arkitektur og Interiør­kunst bl. Han tegnede efter gamle Møbler, som han samlede i sit Hjem, og efter stilrigtige Dragter fra Det kgl. Teater, og gennem sine Studier naaede han til en enestaaende Beherskelse af Tidens Ornamentik. Men selve Figuropfattelsen og Karakterskildringen var ligesom kommet til at drukne i den megen Staffage. Holbergs Vid var blevet til en lidt grov Teaterkomik, og Morskaben virkede ikke altid lige smittende. Det nye og værdifulde las. Der blev derfor efterhaanden Bud efter T. Hans Betydning kom dog først og fremmest til at ligge inden for Boghaandværket, ikke saa meget gennem de store Illustrationsarbejder fx H. Andersen Udgaven 1900 som gennem hans Arbejde med den rent dekorative Bogkunst Vignetter, Rammer, Titelblade, Bogomslag, Bogbind , og hans Virksomhed her i Samarbejde bl. Vellykket som rent Illustrationsarbejde er dog Tegningerne til Karl Larsen: Udenfor Rangklasserne 1896 med de sikkert trufne Københavnertyper. Han lod ikke Eleverne kopiere historiske Stilarter, men henviste dem til at tegne efter Naturmotiver som Blomster, Sommerfugle, Konkylier m. Gennem hans Elever kan hans Indflydelse spores den Dag i Dag i dansk Kunsthaandværk. Han kom til at præge Produktionen i Retning af en vis kultiveret og omhyggelig Stilsikkerhed, men til en egentlig Fornyelse i rent kunstnerisk Forstand førte han den ikke. Detaillen er sat op med en moderne Følelse for Tingenes Sammenhæng og Symbolik, og med Aarene gjorde T. Hannover i Hjemme og Ude 30. Lange i Ude og Hjemme, 1883-84, 636-37; Arthur Aumont i Ny Jord, 1888, 473-80; Pol. Hendriksen: Mennesker og Oplevelser, 1910, ny Udg. Bogvenner, 1, 1917, 68-86; Gudmund Hentze i Skønvirke, 1922, 113-26; Berl. Oppermann og Anker Kyster ; Pol. Hendriksen, Alfred Schmidt, Poul Simonsen ; Berl. Nielsen: Den danske Bog, 1941, 266-70; Arthur G. Hassø: Danske Exlibris, 1942; Satire og Humor, 1946, 68-69. Isac Wilhelm , 1815-93, Litograf. Juni 1815 i Helsingør, d. Marts 1832 i Bergafjord, Island, d. Han lærte sig Litografi hos Carl Henckel, og fra 1838 arbejdede han i Em. Tegners Stentrykkeri, som han dog forlod i 1850 for s. Kittendorff, der længe blev den førende Virksomhed her hjemme. Rejser: Berlin, Dresden og Paris 1850, 56 og 60 til Dels med Understøttelse af det Reiersen­ske Fond. Tegners Speciale var Portrætlitografiet, og han har først for Em. Bærentzen, senere for sit eget Firma gennem sit lange Liv udført c. Smith og 1847 efter J. Tuxen og Lars Mathiesen 1845 efter J. Dorph og 1888 efter Fotografi. Ogsaa ældre Portrætter som Tordenskjold efter Balthasar Denner , Griffenfeld efter Abr. Wuchters og Thorvaldsen efter Horace Vernet har han kopieret paa Sten. Hans Hovedvirksomhed bestod dog i at litografere Portrætter af Privatpersoner efter egne Udkast eller i de senere Aar efter Fotografi; men dette Haandværks Udvikling ødelagde netop Portrætlitograflet. Det gik af Mode og kunde heller ikke klare sig økonomisk over for den mere mekaniske fotografiske Metode. Virksomheden bestod dog til 1893, da Firmaet ophævedes ved Tegners Død. Juni 1950 i Esbønderup, begr. Forældre: Premierløjtnant, Kammerjunker, senere Grosserer og Bankdirektør Jørgen Henry August T. Svitzers Bjærgnings Entreprise Carl Adolph J. Stipendi­er: Hjelmstjerne-Rosencrone 1892; Raben-Levetzau 1892; Bielke 1894; Ancker 1897 ; Akad. Rejser: 1888 med Korvetten Dagmar gennem Middelhavet til Athen og Smyrna; 1893-97 Paris; 1898 Italien; 1903 og 16 Spanien; 1905? Verdenskrig; 1949 Marokko; desuden Rejser bl. Arbejder: En Faun Statue, Gips, udst. Kvindestatue Bronze 1897 ; Gravmæle over Moderen 1899, Originalmodel i Gips i Kunstmus. Finsen 1906, Bronze 1909, rejst ved Rigshospitalet, Hj. Have, nu ved Vejen til Kronborg, Helsingør ; Udkast til en kæmpemæssig Søjleportal Livets Port eller Kærlighedens Port , tænkt rejst paa Trianglen ved Indgangen til Fælledparken udst. Raadhushallen 1915 , hvortil Grupperne: De tørstige Børn 1914, udst. Buster: Fru Bernt Lie Rom 1898; Bronze i Kunstmus. Tegner 1899, Bronze ; Johannes Holbek 1900; Bronze 1903 paa Snoldelev Kgd. Tegner 1910; Bronze 1911 Ekspl. Viggo Christiansen 1915, Bronze; Nerveafd. Rimestad 1914 ; Bronze 1915 ; Sophus Michaélis 1916; Bronze 1917, Vestre Kgd. Ehlers 1917, Bronze, Welander­hjemmet, Kbh. Tegner Museet ved Kildekrog; 12 Bronzegrupper opst. Tegner som frivillig Lærling og Officersaspirant paa Togt til Athen. Et Besøg paa Akropolis bestemte ham til at blive Kunstner. Efter Hjemkomsten tog han Præliminæreksamen 1890 og gennemgik Akademiets Skoler med Afgang paa 2 2 Aar, vistnok en enestaaende Præstation, ikke mindst i Betragtning af, at han ikke havde nogen forudgaaende Haandværkeruddannelse. Allerede 1892 udstillede han en Statue i naturlig Størrelse af en Faun, som han havde modelleret i Vilh. Foraaret 1893 slog han sig for en Aarrække ned paa Boulevard Arago i Paris i Nærheden af Stephan Sinding. Det er tydeligt, at Sinding har øvet Indflydelse paa hans Kunst, men især følte han sig betaget af Rodin, hvad der dog først gav sig Udslag i hans Arbejder omkr. Vigtigere blev det i første Omgang, at han i Paris omgikkes Johannes Holbek, der efter hans eget Udsagn kom til at betyde meget for ham, og senere Tegneren Jens Lund. Han indførtes dermed i den symbo­listiske Ideverden, men i plastisk Henseende knyttede han sig foreløbig til den officielle franske Naturalisme. Filosofiske og symbolske Ideer blev det herskende hos ham fremfor de formelle Problemer i Billedhuggerkunsten, han satte sig de største Maal, stræbte mod det gigantiske, og siden efter fostrede hans kogende Fantasi uafladelig frappante Skulpturideer, som han helst behandlede i kolossalt Format og med en utrolig Arbejds-Lethed. Trilogien Guddommen og Mennesket omfattende en kæmpemæssig siddende Mandsstatue og 2 mindre stagende Figurer af en Mand og en Kvinde, blev Indledningen til hans Symbolisme. Figurerne ledsagedes i Udstillingskataloget 1896 af forklarende Tekster, der er betegnende for den Kvasi-Dybsindighed, der undertiden kom til Orde i Billedkunsten dengang. Motivet var Kvinden, personificerende den sanselige, jordbundne Lyst, der hindrer den kæmpende Mand i hans ideale Stræben, det samme, som han behandlede i Gruppen Jordbundet. Her gjorde Michelangelo et dybt Indtryk paa ham. Mindelser om Michelangelo er fremtrædende i de senere Grupper I Mulmets Skød og Reden 1915 og 1916 , der plastisk vel er hans mest vellykkede Arbejder. Med denne Rejse afsluttedes hans første Udlændighed. Tillige behandlede han Oedipos-Sagnet i den voldsomste tragiske Stil med Grupperne Kong Ødip og Antigene og Kong Ødips Afsked med sine Døtre - de er et Skrig af Rædsel og Uhygge. Under skarp Kritik førte han de følgende Aar en heftig Kamp for at vinde Fodfæste i det hjemlige Kunstliv. Gravmælet over hans Moder 1899 vandt Bifald, og han sejrede i Konkurrencen om Finsen-Monumentet 1907 med Gruppen Mod Lyset. Men dette Monument blev ligesom hans Figurer til en Husfacade i Chr. Michaelis , da han Okt. Rundt om Søjlerne arkitektonisk Bistand af Arkitekt Alfred Brandt , langs deres Fod skulde en rytmisk vekslende Række af store Figurer og Grupper skildre Mennesket under Kærlighedens Lov fra Fødsel til Død. Forslaget fremkaldte det største offentlige Opgør, noget enkelt Kunstværk vistnok har vakt her i Landet. Jørgensen , men gennemgaaende modtog de Sagkyndige hans Projekt med skarp Afvisning eller med Tvivl om hans Evne til at gennemføre det paa kunstnerisk forsvarlig Maade. En Komite til dets Virkeliggørelse blev vel dannet og flere Grupper modelleret i de følgende Aar, men Tanken maatte opgives. Et anseligt Værk udførte T. Siden i hvert Fald indtil den 2. Verdenskrig opholdt han sig kun i Danmark om Sommeren. Et Omslag i en mere dekorativt stiliserende Retning begyndte i hans Kunst med Hørakles og det erymantiske Svin 1919. I Gruppen Afrodite leder Eros' Pil søgte han en spinkel, raffineret Elegance, som blev til rokokoagtig Balletgratie i Eros forlader Psyke og Eros flyver bort med Psyke, men ved Midten af 20'erne slog han konsekvent over i en gennemført dekorativ Stil med tung Massevirkning og mange forsirende Detailler i Tilknytning til den Dekorativisme, der paa samme Tid blev herskende i officiel fransk Billedhuggerkunst Pan, den kolossalt store Apollon, Eros paa Løven. I sin Udlændighed slap han dog ikke Hjemlan­det af Syne. Her byggede han 1937 et Museum for sine Arbejder aabnet for Publikum 19. Juni 1938, overgaaet i offentligt Eje 1940 , og her blev han efter egen Bestemmelse begravet. Mortensen: Billedhugger Niels Hansen Jacobsen, 194 5 167-69 Brev fra Rud. Hendes Slægt og Virke skildret af Familie og Venner, 1947, 18-31; efterladt Manuskript til Erindringer Mus. Nielsen i Det ny Aarh. Dag, 1907-08, 225, 232-33 stenogr. Miiller i Forskønnelsen, V, 1915, 33-42; Soph. Michaelis 1 Konat, V, 1916, 54-60; Ad. Langsted i Vore Damer 20. Tandrup i Verden og Vi 19. Tegners Museum, Statueparken ved Kildekrog u. Kronik af Karl Madsen , 28. Kronik af Gustav Philipsen 1915; 19. Juni 1938 Carsten Nielsen ; 15. Juli 1929 begge Houmark ; Ekstrabl. Møller-Jensen, Karl Larsen , 20. Juli 1923 Kronik af Soph. Forældre: Kaptajn, senere Oberst Johan Victor T. Gift 1925 i Viborg med Afdelingsleder Brita Kjærbøl­ling Brostróm, f. Juli 1900 i Viborg, D. Larssen 1932; Firenze 1933; Theophilus Hansen 1947. Rejser og Ophold: 1925 Tjekoslovakiet; 1927-30 Brasilien; 1950 Grækenland. Stillinger og Hverv: Arkitekt i Stadsingeniørens Direktorat Byplan­kontoret , Kbh. Arbejder: Eget Hus, Aadalsvej 2 1934. Projekter: Forslag til et Børnenes Hus med Børnetea­ter, Biograf, Bibliotek, Legestue og Legeplads 1. Egon Mathiesen og Sigurjón ólafsson ; Fremtidig Udformning af Strandvejen 1943, præmieret. Flemming Teisen har kun bygget faa Huse, anen har tegnet en Del Møbler og foretaget en Række værdifulde Undersøgelser, bl. Hans væsentligste Indsats har ligget paa Byplanlægningens Omraade, hvor han arbejder med streng Logik, systematisk uden at være bundet af Systemer. Han har ikke mindst haft Betyd­ning ved sin Evne til at tage byplanmæssige Doktriner op til fordomsfri Prøvelse. Johan Maler , - 158696 -, gottorpsk Hofmaler. Arbejdede for Hertugerne Adolf, Philip og Joh. Adolf baade rent haandværksmæssigt, med finere Arbejde som Stafferinger, Skueretter, Faner og Vaabenmalerier og med rent kunstneri­ske Opgaver. Gregorius Jordanus og renoverede Bertram Pogwischs Portræt. Han havde efterhaanden adskillige Medhjælpere, bl. Hans Broder Herman von Telchten nævnes 1594-96 som hans Hjælper. Schmidt: Gottorffer Kunstler, I, 1918 Quell. Telmányi, Anne Marie Frederikke, f. Forældre: Kompo­nist Carl August Nielsen og Bhgr. Anne Marie Brodersen se Carl Nielsen, Anne Marie. Juni 1892 i Arad, Ungarn nu Rumænien , S. Rostrup Bøyesen som Lærer; Afgang 1916; lille Guldmed. Anne Margrethe Grosell og Else Vogel-Jørgensen , 39 s. Marias Klage over Kristi Lig lille Guldmed. Droge- og Kemikaliefa­brik 1943 ; Adam og Eva udsi. Portrætter: Emil Telmånyi 1918 ; Komponisten Carl Nielsen udst. Wilhelm Hansen ; Gudrun Bremer 1936 ; Eva la Cour udsi. Willumsen og Madame Bourret alle udsi. Enna og hos Olagon, Hørs­holm samt en Kamin til Herregaarden Fuglsang; har udført Raderinger mytologiske Fantasi­er og Farvetræsnit; har malet en Række Akvareller bl. De to store Figurkompositioner, hvormed Anne Marie Telmányi debuterede 1917, vakte straks Opmærksomhed. Det var i de Aar, da de unge Malere af Akademiets Kreds endnu var stærkt optagne af Barokken under Indflydelse af Vilh. Povl Jerndorff og Stefan Viggo Pedersen. En tydelig Linie gennem hendes ret varierende og undertiden lunefuldt skiftende Produktion har siden været Interessen for Figurkomposition og de græske Myter, som hun lejlighedsvis har behandlet med en meget selvstændig Indlevelsesevne. Hun kan stundom blive bundet af tung Naturalisme og klæget Stofvirkning i Materialet, men til andre Tider kan hendes Billeder have en impressionistisk Lethed i Farve og Lys, og hun kan være en aandfuld Fortolker af Mennesker i sine Portrætter Moderens, 1942. Navnlig viser nogle Portrætter af unge Kvinder en ikke almindelig Evne til at gribe det flygtige Særpræg i kvindelig Psyke. Zibrandtsen ; Land og Folk 16. En Portrætmedaillon af Grev Adam Gottlob Moltke udskaaret i Buksbom sign. Opholdt sig 1802 i Kbh. En Silhouet paa blaagrøn Bund, forestillende Magdalena Rudenschióld findes i Gøteborgs Kunstmus. Nogle andre svenske Silhouetter i Privateje er sign. Carlander: Miniatyrmålere i Sverige, 1897, 126-27; E. Palm i Samfundet for Nordiska Museets framjande 1895 og 1896, 1897, 67. Marts 1864 i Gammelby, Læborg Sogn. Forældre: Gaardejer, Rigsdagsmand Niels Jokum T. Juni 1897 med Marie Jensen, f. Opvokset i et i Ordets bedste Forstand grundtvigiansk Hjem blev N. Hans Kirkeinventaristand­sættelser er udførte med dyb Respekt for Malerhaandværkets tekniske Kvalitet, og han var den første her hjemme, der forstod at efterkomme de videnskabelige Krav om nøjagtig Undersøgel­se af de oprindelige Farvelag. Hans Genskabninger af Renæssancens Stafferinger kan, især hans tidlige Arbejder, være præget af skarp Reaktion mod det 19. Han har fremdraget talrige overmalede Indskrifter og Billeder og studeret tekniske Konserveringsproblemer. Efter en Studierejse 1909, hvor han besøgte Konservator Zschile i Hannover, arbejdede han særligt med Bevarin­gen af Gotikkens Forgyldning og Farver paa Kridtgrund og har bl. Knud i Odense og Viborg Søndresogn samt Boeslunde-Tavlen i Nationalmuseet. Som andre større Opgaver kan foruden Inventar i Løgumkloster nævnes Altertavlerne i Vejrum og Borbjerg, Løjt og Tibirke. Selv om Restaureringsprincipperne i de senere Aar er noget ændrede, har T. To af hans Sønner har efterfulgt ham i hans Fag, Niels Jokum T. Marts 1901 , ved Købstadmuseet Den gamle By i Aarhus. En Række af Nationalmuseets Kirkemalere er direkte eller indirekte hans Elever. Nationalmuseets Aarsberetninger i Fra Ark. Marts 1944; Poul Schulein: Løgumkloster Kirke u. Gift 1890 med Félicie-Marie-Francoise Sabatier, f. Juli 1856 i Marseille, d. Uddannelse og Rejser: Tømrerlærling; dimitt. Arkitekter;-tog 1883 Ophold i Menton Alpel-Maritimes efter Tilskyndelse af den danske Apoteker L. Hverv: Dansk Vicekonsul i Menton fra 1890; i en Del Aar tillige svensk Vicekonsul sst. Arbejder: Casino paa Øen Jersey 1880 ; Hotel Bristol, Beaulieu ml. Ved Daaben Jensen, Anders Christian. Marts 1932 i Sorø, Urne sst. Forældre: Hjulmand Hans Jensen og Ane Kirstine Andersen. Rejser: 1885-94 Ophold i U. Stilling: Tegnelærer ved Teknisk Skole i Odense 18961929. Tersløse og hans Elever 1935 Kunstbygn. Arbejder: Landskab 1885 ; Hans sidste Barn; Stue i et Fiskerhjem i Hirtshals 1917 , Interiør fra Sorø-Egnen 1921 , Bryggers i Hirtshals 1928 og Jeg drømte Livet var Lykke erhv. Tersløse var Ungdomsven af L. Da han efter Akade­miopholdet rejste til Amerika, var Grunden baade kunstnerisk og økonomisk Modgang. Her virkede han som Dekorationsmaler og Illustrator. Han var som tegnende Bladkorrespondent Deltager i en af Oberst Codys Buffalo Bill Straffeekspeditioner mod Indianerne. Alvorligt syg vendte han hjem, og under de rolige Forhold her kom han atter til Kræfter. Som Tegne­lærer paa Teknisk Skole i Odense 1896-1929 fik han betydelig Indflydelse paa de yngre Generationer af fynske Kunstnere. Ligesom Ring malede han med Forkærlighed Billeder af den sjællandske Almues Liv og de gamle Interiører. I en lang Aarrække havde han Som­merophold i Hirtshals og malede her en Række mindre Strandbilleder. April 1938 i Sulsted med Else Poulsen, f. Uddannelse: I Tømrer- og Bygningssnedkerlære i Tylstrup 1927-32 ; Svend 1932 ; dimitt. Packness, Aalborg, 1934-37 og delvis 1942, og hos H. Toft-Hansen, Skive, 1938-41; selvstændig Virksomhed i Frederikshavn fra 1942. Rejaer og Ophold: Til 1919 Østrig; 1919-20 Italien Bologna ; 1920-21 Østrig; fra 1921 fast Ophold i Danmark; 1933 Tyskland, Tjekoslovakiet, Østrig; 1936 Sverige; 1946, 47, 48 Norge; 1948 Svejts, Østrig; 1949 Sverige; 1950 Norge; 1951 Tyskland og Østrig. Konstantiavej og Buhlsvej 1950-51, s. Dekorative Arbejder: Alterskranke i Smedejern til Sulsted Kirke 1937-38 ; Orgel til Kirkerne i Bangsbostrand og Understed 1944 ; Restaurering af Granitalterbord og ny Alterskranke i Smedejern til Ugilt Kirke 1945-46 ; Alterbord, -ramme og -skranke til Venneb jerg Kirke 1946-47 ; Mindetavle i Sæby Kirke over Besættelsestidens Ofre i Sæby 1947 ; Altertavle til Albæk Kirke 1947-48, s. Poul Høm ; Orgel til Vesterø Kirke, Læsø 1947-48 ; Orgler og Orgelpulpiturer til Sindal Bykirke og Lyngsaa Kirke 1947-48 ; Altertav­le til Øster Vraa Kirke 1947-49, s. Engelund ; Alterparti til Hæstrup Kirke 1949-50, for Selsk. Maj 1654 i Nykóping, d. April 1728 i Stockholm, begr. Juni 1689 paa Spantekow i Pommern med Hedvig Eleonora Stenbock, f. Maj 1716 med Friherreinde Maria Barbro Horn af Marienborg, d. Nicodemus Tessin, den store svenske Barokarkitekt, har i betydeligt Omfang været virksom for Danmark og har haft afgørende Indflydelse paa den danske Arkitekturs Stiludvikling, hvilket er blevet skildret i et grundlæggende Arbejde af Ragnar Josephson 1924. Han gjorde endvidere Ulrik Frederik Gyldenløves Bekendtskab, hvilket senere kom ham til stor Nytte. Det fremgaar heraf, hvor kritisk en Holdning T. V fik overdraget at udarbejde Tegninger til et nyt Kongeslot i Amalienborg Have i Stedet for det 1689 nedbrændte Slot Sophiæ Amalienborg , og Lambert v. Planer til en ny Residens paa Slotsholmen blev opgivet. Maaned blev de godkendt, og det blev besluttet at udføre en Model af det projekterede Slot. For at kunne sætte sig ind i Byggeplanerne sendtes J. Denne blev anbragt i en til dette Formaal særligt opført Bygning paa den senere Frederikskirkes Grund. Swidde, der fik dette Arbejde overdraget, naaede kun inden sin Død at stikke eet Blad, Hoved- og Borggaardsfagaden 1697 , og T. Deres Synspunkter kendes i kort Resume i samtidige Kopier af Breve Nationalmus. Paris, Daniel Cronstrom, til T. Projektet var stort anlagt og kostbart. I Overensstemmelse med danske Ønsker var dets Grundplan et Rektangel bestaaende af en Hovedfløj og 2 Sidefløje forbundne ved en lavere Terrassebygning. Slotsgaarden fik betydelig Dybde, idet T. Endvidere forudsaas en Regulering af det omliggende Terræn. Slottets Ydre var tænkt i højbarokromersk, af Bernini inspireret Stil. Omkostningerne beregnedes omhyggeligt i 1698, men Chr. V sats sig nødsaget til at udsætte Byggeriet, og n. Siden forværredes Danmarks Forhold til Sverige, og T. Modellen blev imidlertid bevaret til helt ind i det 19. Italienrejse i Eriksbergs Arkiv ; 1694-95 : Alter i Frelsers Kirke, Kbh. Cuekelaere; først indviet 1732; efter nu forsvundet Model af T. Brandt i Supplementet ; 1695: Tegning til Pragt-Brudeseng til Kronprins Frederiks Bryllup en Tegning i Nationalmus. Elling næppe, som tidligere antaget, T. Blev saaledes kun lidet af Tessins mangeartede og stort tænkte Projekter bragt ud i Virkelighe­den, fik han til Gengæld indirekte den største Betydning for den danske Bygningskunst gennem J. Ernst opholdt sig et halvt Aar i Stockholm, hvor han personligt vejlededes af T. Det afgørende Stilskifte, der fandt Sted i den danske Arkitektur kort efter 1700, fra hollandsk Klassicisme til romersk Barok, lader sig føre tilbage til T. Men ogsaa i mindre Værker som fx Kapellet paa Holsteinborg, der muligvis kan henføres til J. Elling , synes man at fornemme T. Projekt af 1731 til Chr. Hansens Christiansborg finder Ragnar Josephson, at T. Josephson: Tessin i Danmark, 1924 anmeldt af Fr. Thorlacius-Ussing: Thomas Quellinus, 1926, 113-21; C. Elling: Slotte og Herregaarde i Barok og Rokoko, 1928, 12-15; samme og V. Weilbach: Fredensborg, 1928, 14; samme: Dansk Bygn. Lorenzen: Dansk Herregaardsarkitektur, I, 1928, 110-14, 130-38; samme: Clausholm, 1934 Danske Herre­gaardsbaver 8 ; C. Strengell i Finsk tidskrift, 1933, 13-27, 91-103 ; H. Forældre: Urtekræmmer Malthe Sehested T. Uddannelse: I Boghandlerlære i 3 Aar; Tegneundervisning hos H. Rejser: 1910-11 Sverige; 1914 Tyskland; 1919 Norge. Arbejder: Fra 1916 en Aarrække Tegner ved Klods Hans, derefter fra 1922 Medarbejder ved Blæksprutten; har udsendt sine humoristiske Tegninger med satiriske Tekster i Bogform: 50 humoristiske Teginger og Tekster 1942; 2. Laurids Tetens er en af vort Lands særprægede Humorister. Han har udelukkende beskæftiget sig med Karikaturtegningen, dog ikke i almindelig Forstand, for saa vidt som han ikke har givet sig af med at karikere kendte Personligheder. Det er Typer, han ligesom Fritz Jürgensen og Storm Petersen interesserer sig for og tegner, og Sandheder, han giver Udtryk for i en satirisk og humoristist Form. Tilsyneladende reciterer han sine langt udspundne, omstændelige Sætninger, der ledsager Tegningerne, uden at fortrække en Mine. Og de ældre Herrer og Damer, som hans spidse Pen energisk og næsten brysk har nedtegnet, bevarer da ogsaa i det længste den stramme Holdning. Men som den Humorist, Tetens er, lokker han alligevel Smilet frem hos Læseren. Maj 1933 Jensenius ; Nat. Uddannelse: Undervistes som Dreng af Malthe Engelsted; forb. Marts 1887, Elev til Jan. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1897; Raben-Levetzau 1902-05; Bielke 1904, 06; Akad. Schou 1942; Kittendorff 1942 livsvarigt. Rejser: 1898 Norge; 1914 Berlin. Udstillinger: Kleis 1892 Zahrtmanns Elever ; Okt. Stilling: Kostumier ved Det kgl. Badende Drenge 1905 ; Orpheus og Eurydike 1906 ; Roskilde Domkirke 1911 ; Asiatisk Palæ 1912 ; Siddende mandlig Model 1912 ; Kronborg udst. Portrætter Maleren Oluf Wold-Torne 1892, Hirschsprungs Saml. Tetens 1932 ; Mette Bentzon, f. Gjessing 1930 ; Provst Henrik Tetens 1931 ; Jeppe Aakjær 1936 ; Otto Skeel 1936, Roskilde adelige Jomfrukloster ; Tre Brødre 1939 ; Prof. Hansen 1940 ; Forfatterinden Karna Birch Grønbech 1947, Bornholms Mus. Falck 1950 ; Avislæser L. Paa Zahrtmanns Skole, hvor Vilhelm Tetens s. Men ogsaa Hammershøis Valørmaleri er et Udgangspunkt for ham. Usædvanlig er den Modenhed, han i 21-Aars Alderen lægger for Dagen i Portrættet af Wold-Torne i Den Hirschsprungske Samling. Farvestoffet er behandlet med udsøgt koloristisk Følelse. En blid Sensualisme lyser i Penselstrøgene. I Portrættet fra 1896 af Tegneren Christian Kongstad Petersen mærkes paa ny hans Indsigt i det psykologisk ejendommelige ved Modellen. Kompositionen, Figurens pretiøse Holdning, er tydeligt berørt af Tidens Stilbestræbelser, men den symbolistiske Betoning ytrer sig hos den stilfærdige T. Den neddæmpede koloristiske Klang understreger Portrætkarakteristik­ken. Et Landskab, Tornes Hus i Soon, Norge, fra 1898 viser hans konsekvente Arbejde paa at frigøre sig fra en imitationsmæssig Afhængighed af Naturen. Her er Tale om en Forflygtigelse af det stoflige, en Sammensmeltning af Efteraarets gullige og blaagraa Farver til en koloristisk Helhed, der løfter sig over den tilfældige Natur. En Parallelisme med Thorvald Erichsens og Wold-Tornes Kunst synes at gøre sig gældende. Badende Drenge 1905 , men hyppigst har han som Menneskeskildrer beskæftiget sig med Portrættet. Karak­teristisk for hans Kunst er det, at han anslaar dæmpede Strenge, tøvende og fint medvidende. Det er den ejendommelige Aabenhed og personlige menneskelige Kontakt, der giver hans Portrætkunst dens umiddelbare Styrke. Hans Portrætter fra mere end et halvt Aarhundrede viser ham som en af de danske Malere, der finest har forstaaet Portrætkunstens Væsen. Med samme Intimitet har han malet Arkitekturbilleder og Opstil- linger. Han fastholder den hemmelighedsfulde Stemning, som et Solstrejf fremkalder i en Stue med fine gamle Møbler, eller viser os Udsynet ad Havedøren eller gennem et Vindue mod en blomstrende Hyld. Han har i sin høje Alder med Forkærlighed dvælet ved Somme- rens blide Lys over Havens Løvmasser og Plæner. Paa Afstand fra Maleriets moderne Retninger har han udviklet sig paa det Grundlag, han tidligt skabte sig som Menneskeskil- drer, Arkitekturmaler og Landskabsmaler. Det er Traditionen fra 90'erne, han har videre- ført helt frem til det 20. Det føles ogsaa som om noget af Guldalder- tidens Sans for Simpelhed og Ro har overvintret i ham. Alligevel staar han som intim Kolorist og ved Behandlingens Bredde ingenlunde fjernt fra moderne naturalistiske Idealer. Han er paa sin Maade fulgt med Udviklingen. Zibrandtsen: Moderne dansk Maleri, 1948. Tonning , Niels , - 1764-79, Maler. Niels Thaanning blev 1764 i Kbh. Han kom til Kongsberg 5. Juli 1764 og arbejdede der i 22 Maaneder. Arbejder: 11 Billeder af Kristi Liv og de 4 Evangelister, samt Moses, Aron, Jomfru Maria og Kristus, alle paa Kongestol- og Pulpiturvæggen i Kongsberg Kirke, samt formentlig ogsaa 3 af de 4 Scener af Kristi Liv paa Altervæggen; Portræt af Sognepræst Peter Augustiniusson Flor i Sandeherred 1765, Norsk Folkemus. Schnitler er tillagt Maleren i Kongsberg Kirke, skyldes ganske sikkert ogsaa Niels T. I Litteraturen er Niels T. Sinding Larsen: Den norske Krigsskole, 1900, 12; Carl W. Forældre: Tobaksfabrikant Heinrich Albert T. Uddannelse: Elev af Harald Foss' Tegnesk. Rejser: 1910 Sverige; 1913 England; 1932 Belgien. Arbejder: Motiv fra Bøllemosen udst. Forældre: Porcelænshandler Thor Nicolai Grave og Marie Johanne Holm. Gift med Grosserer Gerhard Sophus T. Mølmark Hansen , 43 s. Sønnen Otto Grave , 49. Arbejder: Blomsterbilleder; Landskaber med Motiver fra Danmark, Grækenland og Nord- afrika; Akvareller. April 1874 paa Skovsgaard ved Viborg, d. Juli 1931 i Viborg, begr. Forældre: Proprietær Harald Charles T. Mason i London 2 Mdr. Stipendi­er: Raben-Levetzau 1900, 02; Akad. Rejser: 1906, 07 og 14 London. Forældre: Premierløjtnant, senere Oberstløjtnant og Forstander for Teknisk Selskabs Skole Victor Alexander T. Uddannelse: Murerlærling 1886, Svend 1889; dimitt. Hverv: Stifter af Arbejdernes Andelsboligforening 1912 ; omdannet Dansk Arkitektforening til faglig Forening 1907 og Redaktør af dens Tidsskrift 1919-26. Arbejder: Sandholmlejren 1912 ; Nyelandsvej 53-63 1913-15 ; Bustrupgade 3-9 1914 ; Øresundsgade nu Vordingborggade 24, 24 A-E 1914 ; Mellemtoftevej 3-11, Rughavevej 9, N. Fasanvej 48 alle 1915 ; Tycho Brahes Alle 31-33, 30-36, Kirkegaardsvej 45-47 og Sophie Brahes Alle 2 alle 1916 ; Villa, Mariendalsvej 94-96 1917. Han opførte ogsaa selv Foreningens første Ejen- domme, store, pæne Rødstenshuse. Men han trak sig tidligt ud af Bevægelsen, fordi han mente, Andelsprincippet ikke blev hævdet saa rent, som det burde. Dansk Arkitektforenings Tidsskrift, 1913, 312-14 Nyelandsvej ; 1914, 276-77 Bustrupgade ; 1919, 273-74 50 Aar ; Bygmesteren, 1926, 31 og 37 Nekr. Marquard: Arbejdernes Andelsboligforening 1912-22, 1922, 18-20, 29, 52, 79; Arch. Thaulow, Johan Frederik Frits , 1847-1906, Maler. Marts 1908 i Kristiania, D. Arbejder, malede i Danmark eller i dansk Eje: Østerby efter Regn, Søren Thys Hus 1879 begge Skagens Mus. Krohg og Erik Werenskiold ledende bl. Naturalisterne i 80'ernes norske Kunstliv. Han besøgte Skagen saa tidligt som i 1872, da han under C. Karl Madsen skriver om ham: +Thaulow var dengang af den Mening, - som han senere fraveg, - at alt burde kopieres nøjagtigt, som det viste sig i Naturen; intet maatte forandres og forskønnes. Med dette raadførte han sig for at faa alt paa rette Plads og prøve, hvorledes Motivet bedst skulde afskæres. Skagboerne frygtede for, at han havde mistet Forstanden, naar de saa ham vende Ryggen til det, han malede, udsprede Benene og bøje sit svære Korpus for gennem dem at se sit Motiv. Thi saa mente han at opfatte Farverne bedst. Thaulow: Slægterne Thaulow, 1922, 92-94. Forældre: Foged paa Moss, senere Generalvejmester, Justitsraad Hans Henrik T. Gift 1764 med Jacobine Christye, f. Maj 1818 i Kristiansand, D. Kom som ung til Danmark; om Arten af hans Uddannelse vides intet. Skal som Lærer for Grev Moltkes Børn have foretaget flere Rejser, bl. Drev i 1750'erne Kunsthandel i Kbh. Thaulows eneste kendte Arbejder i Danmark, 6 Gouacher med mytologiske Motiver Rosen­borg , har store ret grove Forgrundsfigurer med en ubehagelig brunlig Karnation og lys Landskabsbaggrund i den bl. Selvportræt angives i Slægtsbogen se nedenfor at findes i norsk Privateje Familien Glückstadt i Oslo. Meier: Fredensborg, 1880; Weilbach, 2. Thaulow: Slægterne Thaulow, 1922, 75-76. Uddannelse: Hóhere technische Lehranstalt, Eckernførde 1900-02; Technische Hochschule Akademie , Darmstadt, Hessen, 1905-08; selvstændig Virksomhed i Sønderjylland fra 1908. Rejser og Ophold: 1905-08 Tyskland; 1923 Italien; 1924 Frankrig; 1925-26 Svejts. Udstillin­ger: Berlin 1931; Kiel 1931; Hamborg 1932. I Tønder: Handelsbanken 1907 ; Statsskolen 1909-10, præmieret ; Hedesel- skabets Bygning Landbrugsskole 1913, præmieret ; Seminariets Øvelsesskole 1915 ; Højere Døtreskole Alexandrineskolen 1915 ; Gymnastiksal med Pedellejlighed ved Richt- sensgades Skole og Børnehavebygning, Nørre Alle begge 1921-22 ; Tilbygning til Museet for Tønder Amt og By 1922-23 ; Tønder Amts og Bys Sygehus 1923-25. Andre Arbejder i Sønderjylland: Forsamlingshus i Bredebro, Tønder Amt 1908 ; Kurhotellet i Glyksborg 1914, præmieret ; Skoler i Højer 1908-10 , i Løjtkirkeby 1914 , i Læk Sydslesvig Folke­højskole 1920-21 , i Burkal Centralskole med 2 Lærerboliger 1922-23 , i Løgumkloster Den tyske Privatskole 1925 og i Tinglev Privat tysk Mellemskole 1926, præmieret ; Bolig for den tyske Frimenighedspræst i Løgumkloster 1926. Litterære Arbejder: Der Siedlungsbau in Schlesw. Marts 1845 i Aarhus, d. Forældre: Snedkermester, Kaptajn i Brandkorpset Lars Christopher T. Høegh-Guldberg i Aarhus; lærte at male af A. Fritz; besøgte fra 1863 Tekn. Arbejder: Parti af en jysk Landsby udst. Senere levede han som Portrætmaler i Aarhus og Omegn og fra 1893 i Kbh. Juli 1933 i Svendborg med Edel Margrethe Steiner, f. Uddannelse: Student 1923; Elev af Chresten Skikkild 1923-24 i dennes Værksted i Assisi; uddannet som Billedskærer i Svendborg 1927 ; forb. Stipendier: Bielke 1933; Ronge 1935; Carl Jul. Rejser: 1923 og 1923-24 Italien Assisi. Arbejder: Buste af Maleren Arne Meyer udst. Bendts Kapel, Rudkøbing Korsvejens 14 Stationer og Relief Den gode Hyrde; Teaktræ 1926 ; den katolske Kirke i Sønderborg Julekrybbe i malet Træ, 1928 ; Rosenkranskirken S. Georg og Dragen i Eg 1931 samt forsk. Inventar ; Katolsk Kirke, Nyborg Relief over Portalen Kunststen , Jomfru Maria som Stella maris ; Jesu Hjerte Kirke Stenosgade Døbefont i Norsk Klæbersten 1944 og Fattigbøsse, Bronze 1942 ; S. Maj 1944, 806, 310-11; Berl. Marts 1852 i Svendborg, d. Juli 1908 i Hellerup, begr. Forældre: Fuldmægtig, senere Branddirektør og Bygningsinspektør, Justitsraad Vilhelm Christoffer Johannes T. Maj 1859 i Gudum, Skodborg Herred, D. Rejser: Antagelig 1881 Tyskland, Italien; 1896-97 Italien. Embeder: Var i en Aarrække Bygn. Da Valby 1901 indlemmedes i Kbh. Arbejder: Kommuneskole i Vangede 1880, udvidet 1902 ; Ombygning af Maglegaard paa Strandvejen 1891, senere nedrevet ; Kronprins Frederik og Kronprinsesse Louises Børneasyl, Ordrup Jagtvej 32 1894 ; Laub og Saltos Pigeskole nu Pensionat , Trunne- vangen 4 1896 ; Kommuneskole med Inspektørbolig, Rughavevej 6 1898 ; Kommune- skole, Grønnevænge 16 1900 ; Menighedshus, Charl. Bruuns Vej 1902-03 ; Kommuneskole, Hellerupvej 26 1905 ; Vandtaarn paa Ræveskovs-bakken, Gentofte 1905 ; Menighedshus ved Hellerup Kirke 1906 ; Skovshoved Skole, Korsgaardsvej 1 1908 ; Maglegaardsskolen, Mantziusvej 21 1909, s. Thierry; udvidet 1912 af sidstnævnte. Nystrøm: Gentofte Sogn i Fortid og Nutid, 1916, 7-9, 11-12, 15-16; samme: Fra Nordsjællands Øresundskyst, 1938, 81 Maglegaard ; Pol. Forældre: Murer, senere Marskandiser Thellef Christian T. Marts 1911 i Esbjerg, D. Uddannelse: I Malerlære; Elev af Tekn. Lund 1949, 50; Benny Claudi-Pedersen 1950. Arbejder: Model i gyldne Farver udst. Esbjerg By, ophængt i Administrationsbygnin­gen. Leo Thellefsen har malet Motiver fra Limfjordsegnen, ofte dramatiske Uvejrsbilleder med tungt drivende Skyer, samt enkelte Portrætter og Figurbilleder. Contrafeier boede 1683 i Købmager­gade, 1694 og 1701 i Magstræde. Forældre: Gaardejer Søren Nielsen T. Juni 1944 i Esbjerg med Maler Ejler Bille s. Rostrup Bøyesen et Par Mdr. Rejser: 1922 Tyskland; 1929 Svejts; 1947-48 Frankrig; 1949 Italien. Agnete Therkildsen var oprindelig Naturalist, men efterhaanden er hendes Malemaade, antagelig under Paavirkning fra Ejler Bille, blevet mere abstrakt. Hun gaar gerne ud fra et bestemt Motiv, ofte med Dyr, Børn eller Blomster, opløser dette og fabulerer over Emnet. Forældre: Gaardejer Therkild Nielsen og Karen Henriks­datter. Tuxen og Frans Schwartz 1880. Rejser: 1880 Paris; 1884 Frankrig Italien; desuden flere andre Rejser til Udlandet, bl. Kunst 1912, 26 og 36 begge Mindeudst. Udenrigsministeriet ; Høstscene 1888, Ribe Mus. Undervisningsministeriet , Følhopperne 1890, tilh. Borgmesterkontoret ; En Ko løs 1890, tilh. Amalienborg ; En Mand med et Par Heste 1892 og Køer i et Fjordlandskab erhv. Amalienborg ; En Heste Familie 1895, Kunstmus. Rigsdagen ; Køer ved Kirkegaardsmuren. Havnedirektoratet ; Hyrdedreng og Hjord 1901, Maribo Mus. Therkildsen begyndte som Genremaler, men han fandt hurtigt sin naturlige Emnekreds i Skildringen af Husdyrenes Liv og Færden, hvormed han fra Barndommen som Landmandssøn var fortrolig. Studieopholdet i Paris bragte en større Lysfylde og malerisk Frigjorthed ind i hans Kunst, i stigende Grad studerede han Bevægelsen, som ofte blev et fremtrædende Led i Kompositionen. Hans gode Ven Viggo Johansen kaster et sikkert Lys over hans Motivopfattelse i følgende Linier: +I Modsætning til andre Dyrmalere Lundbye og til Dels Th. Efterhaanden tog det fortællende i Dyreskildringerne Interessen fra det maleriske, hans Kolorit kunde blive noget metallisk. Men hans store formelle Dygtighed i Tegningen og hans fine Blik for Bevægelsen holdt sig stadig levende. Müller: Nyere dansk Malerkunst, 1884; Berl. Been ; Gustav Bauditz i Dansk Kunst, 1916, Nr. Juni 1925 Viggo Johansen ; Nat. Hans Anton , 1838-1902, Maler. Forældre: Instrumentmager Frederik Anton T. Juni 1904 i Kalundborg Hestehave, D. Arbejder: Parti i en Have udst. Paa Grund af en Øjensygdom maatte Thiele, efter at han 1862 havde faaet et Billede antaget paa Charl. Han levede fra 1863 et Aars Tid som Fotograf og senere beskæftiget ved Regnskabsvæsen. Fra sit Ophold i Italien hjemsendte han Landskaber og enkelte Figurbilleder. Flere af hans Arbejder solgtes til Kunstforeningen. Galschiøt: Skandinaver i Ram, 1923; F. Hendriksen: En dansk Kunstnerkreds, 1928. Thielo , Christian , - 1720-35 -, Xylograf. To Folioblade fra 1720 og 21 med Hyldestdigte til Fr. Portrætter af Kongen, henholdsvis hel Figur og Brystbillede; disse, der i Forhold til Xylografiens datidige Niveau er helt gode, er T. Phoenixberg, men paa Universitetsbibliotekets Eks­emplar, hvor Forfatternavnet er faldet bort ved Beskæring, har en gammel Haand med Blæk tilføjet C: Thiele. Denne Betegnelse kan muligvis gælde Bladets seks Træsnit Prospekter af erobrede Fæstninger etc. Signaturen C T findes paa et Træsnit af en kvindelig Figur symboliserende Troen, brugt som Titelbillede i forskellige Udgaver af Kingos Salmebog trykt 1728-30 hos Joachim Schmidtgen, 1759-64 hos Godiche; to forskellige usignerede Kopier brugt af andre Bogtrykkere 1743 og 1762-78. Thiele er et Træsnit af samme Komposition, brugt som Titelbillede i større Udgaver af samme Bog trykt 1734 hos Berling, 1758 hos Høpffner; usigneret Kopi 1765. Træsnittene er kopieret efter en tysk Udgaves Kobberstik; af de her tilgængelige Udgaver er Liineburg 1722 den nærmeste, for Titelbilledernes Vedkommende dog Helmstådt 1718. Træsnittene optrykt i 7 senere Udgaver, sidt 1791. Den her nævnte Xylograf er muligvis identisk med Bogtrykker Christian, Thilou Thiil , der engang ml. Kannikestræde og da var gift. Nielsen i Bogvennen, 1925, 66; T. Vogel-Jørgensen: Berlingske Tidende 1749-1949, 1, 1949, 33, 35 f. Formentlig Broder til Johan Herman T. Han ses ogsaa at have beboet hendes Lejlighed senere hen Graabrødre­torv Nr. I hans Dødsbo fandtes udstukne Kobber­plader til de af H. Thiel udgivne topografiske Blade, som T. Da han i 1786 gjorde Testamente, havde han ingen nære Paarøren­de. Før 1768 var han blevet Kobberstikker ved Kurantbanken, som 29. April 1777 tilstod ham en aarlig Pension paa 100 Rdl. Der kendes intet Stik, som med Sikkerhed kan henføres til dette Medlem af Slægten T. Diel , Elert , - 1652-74, Billedskærer fra Kbh. Gift 1 ° med N. Allerede 1652 var han begyndt at arbejde i Estland, hvor han skar Kirkeinventar i Bruskstil med ganske dygtigt gjorte Figurer. Et af hans Hovedværker er en rig ornamental Frise i Reval Raadhus, og foruden flere Prædikestole kan et Krucifiks i Narva maaske tilskrives ham. Han døde som en velhavende Mand; i Boet fandtes Bøger med Kobberstik. En Søn af samme Navn fulgte ham i Faget. Sten Karling: Holzschnitzerei und Tischlerkunst in Estland, Dorpat 1943 Verhandl. Et lille Stik af Præsten Andreas Borch efter Maleri fra 1709 af Joh. Et Stik i Anledning af Freden i Nystad 1721 forestillende en Illumination er ligeledes sign. Blandt de Stik, som er betegnet med T. V med Dronning, et Stik af Fr. Kersting 1725 ; sidstnævnte Stik er udført af A. Han har saaledes sikkert stukket det af T. Han har ogsaa i 1740'erne udgivet Slotsprospekter, som kan tilskrives Bartholomæus Roque s. De faa Stik, som med Sikkerhed kan siges at være udført af Herman Thiel selv, er ikke fremragende og skiller sig ret tydeligt ud fra dem, som J. Det maa derfor anses for givet, at det drejer sig om 2 forskellige Kobberstikkere. Sthyr: Dansk Grafik 1500-1800, 1943. Formentlig Broder til Cornelius T. Thiel e som een Person. Arbejde er et Stik af Thomas Clitau efter F. Clitau: Overensstemmelse og Forskiæl mellem den Romerske og den Danske Ret, 1736. Et Stik af Hirschholm er dateret 1739, 29. De tre sidstnævnte Arbejder er formentlig de Foliostik af Hirschholm Slot set fra Havesiden og Gaardsiden, som nævnes af Krohn Nr. Jacob Fosie kan have udført nogle af Prospekterne i første Bind af Thurahs danske Vitruvius 1746. Fra 1740'erne stammer det lille Stik af Biskop Peder Hersleb 1741 , 3 Foliostik af J. Holstein og hans 2 Hustruer i hel Figur og et lille Stik af Fr. En Serie smaa topografiske Blade forestillende Rundetaarn og forskellige kongelige Slotte er dels blot betegnet +H. Til den af Kofod Ancher udg. Ryges Oversættelse af Isaac Watts Taler 1755 et stukket Titelblad. Til Møntværket, som udkom 1791, men hvortil nogle Plader udførtes allerede i 1740'erne i Forbindelse med J. Senere arbejdede han ogsaa for Videnskabernes Selskab, der 1742-43 forhandlede med ham om Opstikning af nogle paa Proviantgaarden fundne Plader til Resens Atlas. Til første Bind af Selskabets Skrifter 1745 stak han 8 Tavler til J. Som Portrætstikker arbejder Johan Herman Thiele i den jævne Haandværkstradition, der kendetegner Arbejder af Herman Thiel e , medens de større topografiske Blade fra omkr. Sthyr: Dansk Grafik 1500-1800, 1943; A. Forældre: Bogtrykker Johan Rudolph T. Uddannelse: Besøgte som Elev i Borgerdydskolen c. Embeder: 1817-35 ansat ved Det kgl. Bibliotek, fra 1829 som Sekretær; 1825-71 Sekretær og Bibliotekar ved Akad. Bibliotek, blev selv 1835 Inspektør, 1861 Direktør for den nyoprette­de Kbst. Arbejder: Vides kun at have tegnet og raderet, især Landskaber; bevaret er 6 Raderinger, heraf de 4 efter hans egne Tegninger; af disse er 2 udført paa en Udenlandsrejse 1819. Thieles egentlige Betydning ligger paa det kunstneriske Omraade, som Museumsmand, Bibliotekar og som kunsthistorisk Forfatter. Foruden skønlitterære og kulturhistoriske Arb. Levnedsbog og Dagbøger i Det kgl. Thiele, Biografi­ske Notitser ved Th. Thiele: Af mit Livs Aarbøger, udg. Rudolf, 1851-1927 Maler og Bhgr. April 1927 paa Filadelfia, begr. Juli 1881 med Michaela Wiehe, f. Juni 1863 i Stargaard, d. Maj 1937 paa Filadelfia, D. Uddannelse: Oprindelig uddannet som Handelsmand; besøgte Kunstn. Krøyer samt Stephan Sindings Atelier. Stilling: Leder af Thielemanns litografiske Etablissement 1872-76. Malerier: En ung Pige ved sit Arbejde udst. Skulptur: Buste af Papirfabrikant Chr. Drewsen 1893, Bronze paa Granitsokkel, rejst ved Strandmøllen, senere opstillet foran Ørholm Hovedgaard, tilh. Juli 1870 paa Kærs­gaard, begr. Forældre: Snedkermester, Kaptajn i Borgervæbningen Johan Christian T. Broder til Ferdinand og Theobald T. Juli 1838 i Ajstrup med Augusta Steinthal, f. April 1815 i Hamborg, døbt 29. Marts 1831 i Ajstrup, d. Arbejder: Udførte som Elev af Romanelli Relieffer og dekorative Arbejder bl. Hansens Udkast Kongens og Dronningens Tronstole til Chr. Malling, formentlig ogsaa Tronstolen flankeret af Griffe 1827 ; som hans eget Arbejde maa Ørnen over Universitetets Portal Bronze vistnok regnes. Rejser: 1829-30 en Udenlandsrejse formentlig til Tyskland og Frankrig. Efter sin Hjemkomst fra Rejsen maatte Thielemann paa Grund af Tuberkulose opgive sin kunstneriske Virksomhed. Han blev Elev paa Agerdyrkningsinstituttet paa Mørup søgte forgæves hertil Understøttelse fra Fonden ad usus publicos 1831 , lagde sig efter Forstvæsen, interesserede sig for Jyllands Beplantning, ejede 1836-38 Kølskegaard i Vendsyssel og blev c. Lorenzen: Frue Kirke, 1927,129; M. Mackeprang: Sorø, Klosteret, Skolen, Akademiet, 11,1931, 309 f. Langberg i Fra Nationalmuseets Arbejdsmark, 1950, 182. Gift med Johanne Danilo Ferrini, f. Hetsch Synagogen og Ansgar Kirke ; konk. Embeder: Fra 1840 Lærer ved Akad. Bygningsskole; Bygningsinspektør for Fyn og Nørrejylland 185160. Arbejder: Udvidelse af Statsskolen i Rønne 1835, 45-47, 62-63 ; senere andre Udvidelser Bankkontoret, Bispegade 2, Aarhus 1842, nu nedrevet ; Hovedbygningen til Herregaarden Vilhelmsborg, Aarhus Amt 1842-44 ; Om bygning af Aarhus gl. Teater i Kannikegade 1854, nedrevet 1900 ; Udvidelse af S. Korsarme og Korbuen, 1855 ; S. Nikolai Kirke, Vejle Ombygning af Østgavlen, 1855-56 ; Katedralskolen i Ribe 1856 ; Statsskolen, Horsens 1856-57, senere Tilbygning af H. Kampmann ; det gamle Raadhus, Mejlgade, Aarhus 1857 ; indre Ombygning 1907-08 ved S. Kiihnel ; Statsskolen, Randers 1857, senere Tilbygning 1888-89 ved V. Walther ; Synagogen, Randers 1858 ; Det gl. Sygehus nu kommunalt Alderdomshjem , Horsens 1858, ombygget 1911 af Chr. Projekter: Forslag til Udvidelse af Aarhus Sindssygeanstalt Jydske Asyl 1856-57, dep. Thielemann repræsenterer den Benklassicisme og friere Historisme, der var fremme omkr. Den gennemgaaen­de Anvendelse af fladbuede Vinduesstik og Lisener helt ude paa Hjørnet, Lisenstilen i Ribe og Randers Skoler samt de vekslende Skifter af gule og røde Mursten i Synagogen i Randers er senklassicistiske Træk. Forbilledet for den gesimsløse Midtfronton i nederlandsk Renæssance paa Horsens Skole er sikkert Randrup i Aalborg Amt. En lignende findes paa Aarhus Raadhus. Anvendelsen af denne Form peger dog mod fri Historisme. En fri Karakter af nederlandsk Renæssance har ogsaa Forslaget til Jydske Asyl. Vilhelmsborg staar paa Overgangen til Senklassicismen, med lige Vinduesstik, et noget gammeldags Træk, men tillige med centrali­serende Betoning af Midtpartiet nu forhøjet , dobbelt gennemgaaende Baand under første Sals Vinduer og højt, helvalmet Tegltag. Betegnende for den vaagnende historiske Forstanelse er det Hensyn, Ribe Skole ved Gavlens, Taggesimsens og Indgangspartiets gotiske Præg tager til det middelalderlige Puggaard, der var Rektorbolig. Ogsaa hans Skoler har Interesse ved deres for den Tid moderne Indretning, selv om denne Indretning vel først og fremmest skyldes Skoleautoriteternes Krav. Høyen: Skrifter, 1, 1871, 36-38; Adolf Bauer: Snedkernes Tegneforening af 1837, 1887, 53; Meldahl og Johansen, 1904, 200; Danske Herregaarde ved 1920, 111, 1923, 56 Vilhelmsborg ; H. Lorenzen: Vor Frue Kirke, 1927, 128; A. April 1809 i Faaborg, d. Bissens Værksted med Modellering og Marmorhugning. Rejser: 1846 Rom arbejdede i Bissens Værksted og huggede flere af hans Arbejder i Marmor. Arbejder: Model af en Løve efter Thorvaldsen udst. Brorson 1864, Ribe Domkirke ; Monument for St. Blicher Granitsokkel med Bronzebuste og Relieffer 1866, Anlægget Borgevold, Viborg ; Kraka Gruppe, udst. Hetsch, rejst 1877 i Haven ved Bregentved. Forældre : Just Anthon T. Uddannelse: I Tyskland Elev af Faderen; derefter fra 1757 Elev ved Akad. Maj 1860 i Diernisse ved Faaborg, d. Forældre: Skolelærer Hans Frederik Henrik T. Rejser: Paris 1889; desuden flere Rejser som værnepligtig under Marinen. Axel Thiess begyndte som humoristisk Tegner, Illustrator og Journalist allerede i Akademiti­den 111. Han tegnede herefter til Vort Land, Verden og Vi og København og efterhaanden navnlig til de specielle humoristiske Blade Punch, Puk, Oldfux, Klods Hans og især Blæksprutten. Fra 1884 har han aarlig udgivet sine Tegninger. Han har skrevet Folkekomedierne Gutter ombord 1889, s. Blichfeldt og Paul Marcussen og Gennem Ild og Vand 1910 samt Marine-Minder ombord og i Land 1924; med egne Ill. Axel Thiess var en af de første her hjemme, som selv illustrerede sine Dagbladsartikler. Hans Tegninger var uden skarp Satire og giver Udtryk for det godmodige Københavnerhumør i Tiden om Aarhundredskiftet med Tendens mod det lavkomiske. Hendriksen: Mennesker og Oplevel­ser, Ny Udg. Stammede formentlig fra Boom ved Antwerpen. Nævnes som Borger i Amsterdam, da han Juni 1619 af Chr. Var senest 1620 i Kbh. Nyrop: Niels Lunde Reiersen, 1896, 23, 27; Bernh. Dyll , Evert , se under Thiele, Elert. Forældre: Købmand Jens Hansen T. Marts 1914 i Næstved med Keramiker Stella Kähler, f. Kai Nielsen , New York 1923, Amsterdam 1937, Stockholm 1942, Mindeudst. Udmærkelser: Diplome d'honneur, Paris, 1925; Grand prix i Barcelona 1929. Stilling: Kom til Kähler i Næstved Marts 1913 og arbejdede der i 3 Maaneder, vendte tilbage Dec. Grønholt Leder af Virksomheden fra 1917 til Nov. Keramik og 2 Mapper med Tegninger , Oslo, Gøteborg Róhsska , Krefeld Kaiser Wilhelm-Mus. Jens Thirslund er en af de lyse Skikkelser i dansk Keramik. Hans første Begittelersarbejder blev ikke bemærkede, men da han i 1919 kom frem med sit Penselmaleri i Kåhler'-ske Lustrer - et optimistisk Sinds inspiratoriske Indfald, frit og frejdigt gjort, med hele Ungdommens Humør og Ynde - henrev han alle ved sin Charme. Han var et af sin Epokes mest sprudlende Talenter, tillige en Keramiker, der lige overlegent beherskede sin Kunstart teknisk, stofligt og koloristisk. Ved hans Død fremdroges en stor Mængde Udkast, tegnede med Pen eller Pensel og Blæk eller Farve paa ofte meget tilfældige Papirstykker. Disse Tegninger udgør en ikke mindst værdifuld Del af hans Værk. De viser Nerven i hans Begavelse og hans Talent i dets frieste Udfoldelse. Skønvirke, 1914-15, 100; Henry Madsen sst. Hannover i Det danske Kunstindustrimusemns Virksomhed, 1919, 67; 1920-21, 100 107, 116, 131; W. Jakstein i Der Kun twanderer, 1920-21 61-62; Sig. Bang ; Erik Lassen i Keramik, red. Sten Iløller, 1946, 385-86; Merete Bodelsen i Kat. Thirslund, Jens Herman Joachim, f. Uddannelse: Elev af Grafisk Sk. Har udstillet Malerier og især store Tegninger i Blyant og Sortkridt med figurlige Motiver af meget særpræget Indhold. Broder til Jens Herman Joachim T. Uddannelse: Student 1941; Elev paa Kunsthaandværkersk. Rejser: 1946 Stockholm; 1947 Norge; 1948 England, Paris. Har udført Relieffer i Chamotteler med Blyglasur, Vaser, Skaale m. Endvidere tre Relieffer til Huse i Rønne med Motiver fra Byens Evakuering og Bombning 1945 og dens Genop- bygning samt Linoleumssnit. Jacob Valdemar , 1865-1935, Arkitekt. Maj 1865 i Gram, d. Forældre: Apoteker James Ogelwie T. Rejser: Italien med et længere Ophold i Florens. Arbejder: Postbygning i Middelfart 1906, nu anvendt til andet Formaal ; Ansgarskirken, Maagevej 33 1933 ; endvidere Villaer, bl. Projekt: Bank i Herning 1911, efter bunden Konk. Malede 1570 2 Vaaben til enfor længst forsvundet Urskive i Sorø Kirke. Kirker, V, Sorø Amt, 1936-38. Foræl­dre: Sognepræst, sidst i Rise Provst Thorvald Henrik Jacob T. Marts 1914 i Holbæk med Helga Karoline Margrethe Andersen, f. Andersen, dels hos Birger Errboe; Assistent paa Vestre Kgd. Stipendier fra Landbrugsministeriet 2 Gange , fra For. Rejser: 1921, 45, 46, 47 og 48 Sverige; 1923, 36, 37 og 38 Tyskland; 1925 England, Belgien, Frankrig; 1930 Østrig, Italien; 1937 og 38 Norge; 1938 Tjekoslovakiet; 1938 og 46 Finland. Stillinger og Hverv: Havemedarbejder ved Berl. Arbejder: Kirkegaarde i Rinkenæs 1935 , Graasten 1937 , Sønderborg 1941 og Mølholm 1948 ; Kirkegaardsudvidelser i Viborg 1927 , Nykøbing S. Billedhugger Gunnar Ham­merich og Sønderho 1949, s. Litterære Arbejder: En udstrakt Virksom­hed omfattende Personalhistorie, Faglitteratur, journalistiske og lyriske Arbejder; af faglit­terære Hovedarbejder kan nævnes: Danske Gartnere 1927 ; Danske Havebrugskandidater 1932-37, s. Havebrugsleksikon, amtshistoriske Aarbøger og en Række Blade og Tidsskrifter. Johannes Tholle er som Havearkitekt og Skribent uhyre produktiv. Hans Arbejder bærer paa godt og ondt Præg af Orientering mod den Kreds af Fagfolk, der sluttede op om det tyske Tidsskrift Gartenkunst og som repræsenterede en oprindelig noget tør Formalisme, der i 30'erne fik en stærk Islæt af Naturromantik. Juni 1866 i Borbjerg med Mathilde Frederikke Olsen, f. Marts 1834 i Helsingør, d. Uddannelse: Murerlærling, blev Svend; fik allerede 1841 Adgang til Akad. Klasser og blev Marts 1852 Elev af Arkitektursk. Hetsch; lille og store Sølvmed. Winstrup i Flensborg 1854 og N. Stipendier: Classenske Fideikommis 1864; Akad. Rejser: 1864 Tyskland; 1868-69 Tyskland, Østrig, Italien. Arbejder: Hovedbygningen paa Herregaarden Nedergaard paa Langeland 1867 ; Forlystelses­stedet Salonen ved Anlægget Borrevold, Viborg 1866-67 ; Proprietærgaarden Charlottelund paa Langeland 1867-68 ; Karrebæksminde Præstegaard 1867-68 ; Hedeselska­bets oprindeligKreditforeningens Bygning, Hjultorvet, Viborg 1868 ; Sparekassens ældre Bygning, S. Mathias Gade 47, Viborg 1868, senere Tilbygning af H. Amberg 1889 ; Graverbolig paa Viborg Kirkegaard 1868 ; Taarn paa Harre Kirke, Viborg Amt 1869 ; Stuehus paa Langergaard 1870-71 ; Nytorv 3, Viborg 1870 ; Præstegaarde i Farsø 1870 og i Højslev 1871 ; Eksercerhus og Depotbygning, Viborg 1871-73 ; Raad-, Ting- og Arresthus, Viborg færdiggjort efter Tholles Udkast af V. Restaureringer og Ombygning: Tranekær Slot paa Langeland 1862, s. Nebelong ; Genopbygning af Viborg Domkirke 1864-71 s. Nebelong; fortsat og afsluttet 1876 af H. Julius Tholle hørte til Senklassicismens Retning og arbejdede med de forskellige stilistiske Særstrømninger af denne: Schinkelsk Klassicisme Udkast til Beboelses- og Forretningsejen­domme , italiensk Villastil Charlottelund paa Langeland, if. Peruzzis Manen og desuden enkelte Gange blot paa en jævn og naturlig, næsten stilløs Maade Højslev Præste­gaard. Ogsaa Tidens Interesse for en stoflig Fremhæven af Murværket delte T. Uden at være nogen stor Kunstner er han som Senklassicist i Besiddelse af en kultiveret Smag. Som de øvrige Senklassicister var T. Bagsiden af Viborg Raadhus med Arresterne er interessantere end Forsiden. Som mangeaarig Konduktør for N. Nebelong ved Viborg Domkirkes Restaurering kan han næppe frakendes Medskyld for Kirkens Ødelæggelse, selv om det maa erindres, at Høyen var den virkelig drivende Kraft. Severinsen: Viborg Domkirke i 800 Aar, 1932, 505-09; Viborg Købstads Hist. Porce­lænsmanufaktur i Berlin fra c. Tilbød i Marts 1780 s. Cadewitz se disse Den kgl. Forældre: Forfatter Enar Carl T. Rejser: Kortere Rejser til England, Skotland, Italien; 1950 Holland, Belgien, Frankrig, Svejts, Italien. Stillinger: Arkitekt i Stadsin­geniørens Direktorat Byplankontoret fra 1943. Projekter: Byplan for Drejø 1942, s. Børge Glahn og Troels Smith ; Forslag til Andelsbrug 1946, s. Jens Mollerup ; Legepark for Børn i Hvidovre 1. Har desuden skrevet Kronikker og Artikler i Dagblade og Tidsskrifter bl. Uddannelse: Student 1934; studerede en Tid Zoologi; som Bhgr. Stipendier: Mette Kathrine Løvtorp 1949; Emma Bærentzen 1950; Akad. Carl Simon Olsen , 44, 45 s. Else Alfelt , 47 retr. Erik Ortvad , 48 s. Carl-Henning Pedersen , 49 og 50 begge s. Træ og Mand og Kvinde begge 1939 ; Skulptur. Træ 1943 ; Pige med Fletninger 1944 ; Mor og Barn. Træ 1945 ; Buet Form. Træ 1945 ; Mand og Kvinde og Pige med Fletninger begge Træ, begge 1948 ; Hoved. I sine abstrakte Skulpturer har Erik Thommesen navnlig studeret Forholdet mellem Formspro­gets statiske og dynamiske Virkemidler. I det enkelte Værk afslører hans Stræben sig dels ved Arbejdet med et begrænset Antal elementære Former, der holder hinanden i Balance, dels i hans Følelse for en levende bevæget Linierytme. Der fremkaldes herved det dobbelte Indtryk: statuarisk Fasthed og bestandig Vækst. I nogle lægger han bevidst Vægt paa at understre­ge Mellemrummenes Betydning for Helhedsvirkningen. Han foretrækker en knap, monumental Udtryksform, men afslører, navnlig i sine slanke, yndefulde Træfigurer, et lyrisk, følsomt Temperament. Den kommer til Udtryk, baade naar han arbejder i sit Favoritmateriale Træet og understreger dettes Spændstighed ogstoflige Skønhed, naar han hugger i den tunge Granit og betoner sin Følelse for Stenens Tyngde og Haardhed, og naar han former sine mindre Skulpturer i Ler. Ejler Bille i Helhesten, 11, 1944,158; Ole Sarvig i Paletten, Nr. Rostrup i Danmarks Billedhuggerkunst, 1950; Pol. Maj 1949 Kronik af L. Zibrandtsen ; Land og Folk 4. Liibecker ; Erik Thommesen i Kat. Thønnesen , Thommis , - 1621-25 -, Maler. Morten Paaske for at staffere det danske Vaaben og male Faner. Forældre: Assistent, senere Ekspedi­tionschef ved Belysningsvæsenet, Organist Thomas Jens T. Uddannelse: Oprindelig uddannet som Maler hos Gerda Strøm 1932 og Axel Bredsdorff 1935 ; Kommunelærereksamen 1938; forb. Alexandra 1949; Ole Haslund 1950; Zach. Rejser: 1947 Holland; 1948 Frankrig; 1949 Italien; 1950 Stockholm; 1951 Oslo. Arbejder: Staaende Mandsfigur Gips, udst. April 1853 i Opager, d. Maj 1882 med Alma Joachimine Sønderup, f. Maj 1855 i Braaby ved Sorø, d. Uddannelse: Murerlærling fra 1868; dimitt. Neubert, Viborggade 78 1899 ; Skindergade 45-47 1899-1900, s. Larsen ; Tilbygning til S. Johannes Gæstehjem, Ryesgade 28 1901 ; Amagertorv 11 1903 ; Nansensgade 59-63 1905 ; Murersvendefor. Knudsens mekaniske Etablissement, Haraldsgade 53 1920-21, s. Robert Hansen og Ingeniør V. Forældre: Tømrermester Thomas Christian Arnoff T. Alexandra 1929; Hjelmstjer­ne-Rosencrone 1931; Zach. Jacobsen 1937; Ancker 1940; Dansk Forfatterforbunds Legat 1945. Rejser: 1912-13 Paris; 1922 Tyskland, Østrig, Svejts; 1924 Tyskland, Østrig; 1929 Paris, London. Arbejder: Kong Balthazar 1919, Statuette i delvis forgyldt Egetræ ; Dommedagsengel udst. Litterære Arbejder: Digtsamlingen Himlens Ild 1944 ; 2 lyriske Dialoger: Fidias og Zeus Den frie Udst. Arnoff Thomsens første træskaarne og delvis forgyldte Statuetter vakte Opmærksomhed, fordi de havde deres egen Form og Stofbehandling, deres egen Opfattelse i Motivets Fortolkning. Senere gik han videre til andre Materialer. Nogle af Busterne huggede han direkte i Stenen uden Model fx Søren Kierkegaard. I saadanne Arbejder, ligesom ogsaa i den sikkert komponerede og karakterfuldt iagttagne Bronze, Digter som Rekonvalescent, har T. Hans Produktion flyder langsomt, men han gaar sin Vej selvstændigt, slider sig gennem de plastiske Problemer paa egen Haand, egentlig paa en Maade, som ikke lader ane den litterære Aare, der har bragt ham Anerkendelse for de Digte, hvormed han endnu en Gang overra- skede Samtiden. Juli 1920; Andreas Friis i Den frie Udst. Forældre: Malermester, Tegnelærer Peter T. April 1818 i Brede, d. Søster til Malerne Joachim Ferdinand og Johan Carl R. Uddannelse: I Malerlære hos Faderen; opt. Kirke ; Korsfæstelsen 1876, Øde-Førslev Kirke, senere flyttet til Skibets Nordøsthjørne ; Mariæ Bebudelse Daastrup Kirke ; Lader de smaa Børn komme til mig Varpelev Kirke ; desuden Gangen til Golgatha 1844, Kapellet paa Glyksborg og en Række Billeder med historiske Motiver fx Hans Tavsen prædiker i Viborg bestilt af Chr. Christian Frederik Jacob, 1847-1912, Maler, Tegner. Forældre: Postmester i Randers, senere Kammerraad Ludvig Frederik T. Stipendier: Hjelmstjerne-Rosencrone 1876, 81 ; Aneker 1903. Rejser: 1875 og 76-77 Italien; 1880 Tyskland s. Zahrtmann ; 1882 Wien s. Otto Haslund ; 1878, 81 og 89 Paris. Malerier: Portræt af Johannes Takanen 1870, Ateneum, Helsingfors ; Fra Gudenaa 1872, forh. Miinchen 1892 og Antwerpen 1894; tilh. Mynster i Spjellerup Præstegaard 1890, Maribo Mus. Gude 1892, Roskilde Domkirke ; Hans Gram i sit Studereværelse 1895, Universitetet ; Rahbek ved sin Hustrus Dødsleje 1895, Kunstmus. Damgaard i sit Hjem i Ribe 1900, Ribe Mus. Illustrationer: Pen gengivet i Træsnit: Bidrag til Ude og Hjemme 1877-80, 82-84 , Folkets Almanak 1882, 84-89 , 111. Tidende 1892-99, 1901-04 ; J. Heiberg: Foraar om Vinteren 1878; i Maanederne i Digt og Billeder udg. Brandes Dansk Skuespilkunst 1880 ; St. Blicher: E Bindstouw 1882 ; Til Serien Billeder af danske Kunstnere til Digte af ældre og nyere Forfattere, udg. Fremtiden: Oehlenschlæ­ger: Morgenvandring 1884 , C. Hostrup: Velkomst til Russen og M. Goldschmidt: Den polske Kongesøn begge 1893. Ingemann: Morgenog Aften-Sange 1889 ; J. Heiberg: De nygifte 1891 ; Ricard v. Volkmann : Æventyrbilleder 1894 ; Carl Bernhard: Kommissionæren 1895 ; Karl Gjellerup: G-Dur 1899 ; St. Blicher : Udvalgte Noveller 1899 ; Charles Dickens: En Fortælling om To Byer 1907 ; 14 Tuschtegn. Carl Thomsen, som hørte til det sidste Kuld af Marstrands Elever, stod i sin Ungdom Zahrt­mann og Aug. Jerndorff nær og tilbragte sine Studieaar i Slutningen af 70'erne sammen med Kredsen af danske Kunstnere i Italien. Senere besøgte han gentagne Gange Paris, men den franske Kunst fik ingen Indflydelse paa hans Malemaade, som forblev konservativ. Mest kendt af hans Interiør­skildringer er Middag i en Præstegaard efter en Bispevisitats Kunstmus. Mynster i Spjellerup Præstegaard Maribo Mus. Særlig elsket er den litterære Billedgruppe, han har skabt inden for dansk Genremaleri, ikke paa nogen Maade stærk eller original i sin Opfattelse af Motivet, saaledes som fx Zahrtmann krævede det, men taktfuld og kultiveret Fortællekunst Ewalds første Møde med Arendse 1876 , Rahbek ved sin Hustrus Dødsleje 1895 samt Episoder fra Grundtvigs, Weyses og J. Hats Produktion, i alt henved 500 Bidrag til Bøger, Tidsskrifter, Julehæfter, Børneblade m. Hans bedste Illustrationer er de tidlige tegnet med Pen og gengivet i Træsnit som fx til J. Heiberg: Foraar om Vinteren 1878 og Oehlenschläger: Morgenvandring 1884 , men efter Midten af 80'erne gik han over til at arbejde mest med Pen og Tusch i en mere malerisk Teknik, der blev gengivet i fotografisk Ætsning saaledes i Dansk Præstegaardsliv 1887 og Ingemanns Morgen- og Aftensange 1889 , vel hans mest kendte Arbejder i denne Genre. Langt betydeligere som Bogkunst og som Tegnekunst er imidlertid Karl Gjellerups Novelle G-Dur 1899 , hvor han atter er vendt tilbage til Stregtegningen, som det kan lykkes ham at give en vis Prægnans. Muller: Nyere dansk Malerkunst, 1884, 349-53; samme: Nordens Billedkunst, 1905, 175-77; Pol. Hendriksen i Bogvennen, 1918, 34-40; Kr. Hendriksen, 1919 Breve ; F. Hendriksen: En dansk Kunstnerkreds, 1928; samme: Mennesker og oplevelser, ny Udg. Nielsen: Den danske Bog, 1941; Inger Simonsen: Den danske Børnebog, 1942. Carl Florian , 1855-1926, Arkitekt. Forældre: Murersvend, senere -mester Poul T. Konduktør 2 Aar ved Fr. Stillinger og Hverv: Arkitekt ved Carlsberg Bryggerierne fra 187 7 ; Repræsentant for Østifternes Kreditforening 1896, Formand for Repræsentantskabet 191118, Direktør 1918-26. Arbejder: Bygninger for Carlsberg Bryggerier, bl. Forældre: Glarmester Christian Ludvig T. April 1863 i Bryssel, d. Uddannelse: I Billedskærerlære hos A. Johansen i Kolding; arbejdede derefter nogle Aar hos H. Rejser: Rejste 1880-84 som Billedskærer i Tyskland og Østrig; efter 1900 et Par Rejser til Tyskland, Belgien og Frankrig. Larsen , 21 Den kgl. Stilling: Modellør ved Den kgl. Arbejder: Udførte 1898-1905 især Vaser og Fade dekoreret med Plante- og Dyremotiver; fra omkr. Porcelainsfabrik Figurerne polykromt dekorerede, over eller under Glasuren ; tegnede Bogomslag og komponerede Bind for Gyldendals Forlag; illustrerede Noveller og Fortællinger til Julehæfter og Ill. Hugo Larsen samt Karl Christensen: Guldgruben 1912. Arthur Hayden: Royal Copenhagen Porcelain, 1911. Claus Maler , - 1680-94 -, Maler i Slesvig. Gift 1690 med Margareta Catharina Wachsmuth. Rejser: 1910 Norge, Holland, Belgien, Paris; 1911 Grækenland, Italien; 1912 Holland, England; 1913 Paris, Belgien; 1914 Italien; 1918 Stockholm; 1919 England. Member of the Architectural Associa­tion 1935; Hon. Corresponding Member of the Royal Institute of British Architeets 1937. Embeder og Hverv: Lærer ved Tekn. Selskabs Dagskole for Bygningshaandværkere 1914-19; Assistent ved Akad. Thorball ; Villa, Tuborgvej 80 præmieret 1920 ; Dobbelthuse i Studiebyen, Sømarksvej 23-25 og 24-26 1921-22, sidstnævnte præmieret ; Øregaard Gymnasium, Gersonsvej 32 1922-24, s. Hagen ; Kapel paa Ordrup Kgd. Hauberg ; Benzintankanlæg med Beboelse, Hjørnet af Bernstorffsvej - Lyngbyvej 1927, præmieret ; Søndermark Krematorium, Roskildevej 59-61 1. Frits Schlegel ; Abehuset i Zoologisk Have 1928 ; Sig. Wandels Hus, Hans Jensens Vej 40 1928 ; Husum Kommuneskole, Karlslundevej 23 1. Frits Schlegel ; Eget Hus, Søbakken 26 A, Chl. Thorball ; Boligkarreerne Torvegade 45-47 - Overgaden o. Annægade 24-30 Dronningensgade 57 begge 1930-31 ; Utterslev Daghjem, Møntme­stervej 54 1936, præmieret ; Vandreservoir, Fortunen, Klampenborg 1938 ; H. Kyed ; Svømmehal og Boldspilhal ved Danmarks Højskole for Legemsøvelser, Nørre Allé 51 1940-41, s. Ostenfeld, præmieret 1946 ; Kloakpumpestation ved Skovsho­ved Havn 1939, præmieret 1943 ; Boligbebyggelsen Solbakken, Jens Baggesens Gade 4-82, Paludan Mullers Vej 31-39, Aarhus 1942-45, s. Møller og Gunnar Krohn ; Bolig for Maskinmester, Fortunvej 104 1946, præmieret ; Funktionærboliger for Det danske Luftfart­selskab, Alleen - Kastruplundgade 1948-49, s. Projekter: Kystsana­torium ved Fakse 1911, s. Jesper Tvede ; Østifternes Kreditforening 1913, præmieret ; Axelborg 1914, s. Mandrup-Poulsen, præmieret ; En Kunstudstillingsbygning i en større Provinsby Neuhausens Pr. Utzon-Frank, præmieret ; Aarhus Universitet 3. Preben Hansen og Civilingeniør, Dr. Ostenfeld, præmieret ; har desuden givet Tegning til Møbler og dekorativ Kunst. Edvard Thomsen har i sine Arbejder vist en lykkelig Evne til at give de skiftende Epokers Formideer en fri og udogmatisk Løsning. Han fanges ikke af Teorier, men har en lyrisk præget Indfølingsevne, som giver hans uensartede Produktion en selvstændig Karakter og kunstnerisk Styrke. Den falder i tre ret klare Afsnit. Det første omfatter Bygninger fra 20'erne med nyklassicistisk Præg. Den betydeligste er Øregaard Gymnasium, hvor den stilmæssige Strenghed i Formen er for-bundet med Styrke og Tyngde. Særlig Interesse har Øregaard Gymnasium som det første klare Forsøg paa at forme en Skoletype med Centralhal. Typiske Eksempler er Kapellet paa Ordrup Kirkegaard og Professor Sigurd Wandels Hus. Wandels Hus, Abehuset i Zool. Have, Gentofte Statsskole , 246-47 Bygge- og Boligudst. Boldsen: Studiebyens Huse, 1924, 28-29; Modern Architecture in Denmark, udg. Yerbury: Modern Danish Architecture, 1927, 83-85 Øregaard Gymnasium ; Kunstbl. Zeuthen: Nye Apotekers Indretning omkr. Have ; Steen Eiler Rasmussen: Nord. Baukunst, 1940, 15051 Øregaard Gymnasium og Husum Skole ; Saml. Folkebørneha­ver og Fritidshjem i Særdeleshed og Arkitektprincipper i Almindelighed ; Kay Fisker: Foregangsmænd inden for den moderne Arkitektur, 1941, 22 udg. Byplanmæssig udvikling siden 1840, 1950, 9-13 udg. Uddannelse: Undervisning i Blomstermaleri af J. Jensen; uddannede sig paa egen Haand ved at male efter Naturen. Stipendier: Sødrings Legat 1863 100 Rdl. Arbejder: Malede Blomster- og Frugtstykker satsledes Roser og Epomea udst. Fredensborg , En Blomsterkrans hængende paa en Bøgegren udst. Slotsforvaltningen , En Kurv med Blomster i det fri Neuhausens Pr. Moltke, Bregentved , En hvid Rose forh. Forældre Lærer Hans Peter T. Maj 1874 i Husum med Dorothea Henriette Moller, f. Efter Uddannelse i Berlin bosat fra 1878 i Husum, hvor han i flere Aar virkede som Teg- nelærer. Bech samt et Billede af Luther til den gamle Kirke paa Pellworm 1883. Skal ogsaa have virket som Bygmester og Entreprenør Norderstrasse 39 og 44, Erichsensweg 22, Husum. April 1819 i Broager, d. Maj 1891 i Hellebæk, begr. Forældre: Maler og Høker Philip Christian T. Juni 1856 i Hillerød med Marie Lovise Molbech, f. Juni 1907 i Hellebæk, D. Uddannelse: I Malerlære, Svend 1842; opt. Rytterbillede Skitse paa Pap Fr. Fritz Thomsen var Dyrmaler og nød som saadan kongelig Bevaagenhed. Han har ogsaa malet Landskaber. I sine senere Aar led han af gentagne Anfald af Sindssyge. Gift l ° med Kristine Jørgensen, D. Uddannelse: Student 1926; studerede en Tid Medicin; som Maler Autodidakt. Stipendier: Foltmar 1936; Villiam H. Michaelsen 1937; Hjelmstjerne-Rosenerone 1939; I. Lund 1947; Benny Claudi-Pedersen 1948; Fonden for dansk-norsk Samarbejde 1950. Rejser: 1926 Tyskland Østrig, Italien; 1931 Belgien, Frankrig; 1936 Frankrig; 1938 Marokko; 1947 Frankrig; 1949 Britisk Østafrika Kenya, Tanganyika ; 1950 Norge, Sverige. Udstillinger: Ung dansk Kunst 1931 Studenterfor. Kunststævne, Fredericia, 1946; Den officielle danske Kunstudst. Kunstforbund, Stockholm, 1947; Gøteborg 1950 Høstudst. Viggo Rohde, Svend Engelund og A. Arbejder: Selvportræt 1931 ; Portræt af fransk Maler 1936 ; Sygeplejersken 1938, Aalborg Mus. Tænkeren 1940 ; Kvindeportræt med hvid Krave 1940, tilh. Naivaska Kenya 1949 og Landskab fra Finmarken 1950 tilh. Landskaber med Motiver fra Danmark, Frankrig og Afrika, Opstillinger og Figurbilleder oftest Halvfigur er den Emnekreds, som Helmuth Thomsen hovedsagelig har dyrket. Stilistisk maa hans Kunst nærmest karakteriseres som et ekspressionistisk Flademaleri. Idet han ved en enkel og klar Disposition samler Interessen om Helheden i Motivet, ofrer han Billedets smidige Linierytme megen Opmærksomhed. Farveholdningen i hans Arbejder bestemmes dels af store Spring mellem lyst og mørkt og dels af hans Interesse for varme, glødende Klange; men T. I disse sidste Arbejder er Penselføringen kort, Strøgene staar paa Lærredet som smaa, lodrette Kommaer. I hans Produktion findes enkelte Figurkompositioner med bibelske Emner; ogsaa de afslører hans artistiske Haandelag og æstetiske Kultur. Lübecker ; Land og Folk 25. Uddannelse: Elev af Ejnar Nielsen paa Akad. Stipendier: Ronge 1931, 33; Emma Bærentzen 1936; Bielke 1937. Rejser: 1926 Frankrig; 1927 Rusland; 1929 Italien; 1935 og 37 Balkan; 1937 Østrig, Tyskland. Kunst, Gøteborg, 1943; Malerier fra Besættelsen 1946 Kleis ; Unionen, Fredericia, 1947 ; Nord. Arbejder: Tisvilde Hegn 1919 ; Udsigten 1920 ; Skovvejen 1923 ; Den røde Plads, Moskva, Venedig og Hoveder alle 3 1928 ; Kirkegaarden og Maskinen begge 1929 ; Folketaleren, Rusland, Mandolinspillerske, Høstpigen og Den syge Pige alle 4 1930 ; Høsthvil og Høstfolk begge 1931. Dekorati­ve Arbejder: Kompositionsudkast til Krematorium 1929 ; Væg til Boligudstilling i Esbjerg 1933 ; Dekorativ Væg til Bibliotek for Lægestuderende 1938 ; Teologien, Juraen, Kirurgien tilh. Skitser 1938, i stort Format i Olie 1942-44 ; Industrien 1943, Olie, tænkt som Udsmykning af Bibliotek ; Udsmykning til Ungdomsgaard 1945. Jørgen Thomsens første Arbejder, heriblandt nogle Skovbilleder fra Tisvilde Hegn røber Kunstnerens Interesse for Sigurd Swanes og Vilhelm Lundstrøms Kunst, som han havde nøje Kendskab til fra sit Hjem. Det er karakteristisk for ham, at han allerede i sin tidlige Ungdom arbejdede bevidst med artistiske Problemer. Igennem hans Kunst gaar i øvrigt 2 Strømninger; den ene en nær Tilknytning til Kubismens Formsprog med deraf følgende Interesse for Betoningen af Billedfladens dekorative og ornamentale Værdier og for Motiver fra det moderne Liv - Maskinbilleder o. De kraftige Billeder af Høstfolk falder nærmest ind under denne Gruppe. Balkankunst og russisk Ikonmaleri har utvivlsomt paa visse Tidspunkter øvet Indflydelse paa hans Stil. I Perioder har han tegnet Figurerne op med hvide eller sorte Konturer, uden at disse dog altid afspejler klart formuleret Rumfølelse. I de senere Aar har T. Han har i visse Perioder været opslugt af Mulighederne for Kunstens Anvendelse i Dagliglivet og har foruden at male Teaterdekorationer til Emil Bønnelycke: Den troskyldige 1924, De unges Scene , en Holbergsk Komedie udst. Bosat i Bønstrup i Grundtoft Sogn, Sydslesvig, og kaldet Lass Tornbuwer siges han at have bygget 28 Kirkespir. Med Sikkerhed vides dog kun, at han 1603 rejste Spiret paa Husby Kirke og 1631 ophængte Klokker i Flensborg Mariekirke. Juli 1858 i Roskilde, d. April 1931 i Ry, begr. Stipendier: RabenLevetzau 1892, 95; Akad. Pauline Thomsen maledeudelukkende Landskabsbilleder; de første Aar med sjællandske, senere overvejende med jyske Motiver, navnlig fra Egnen omkring Himmelbjerget En November Aften. Kyhn, og hvor hun senere selv bosatte sig. Maj 1951 Ernst Mentze ; Else Kai Sass i Kvinden i Danmark, 1940, 15. Forældre: Postassistent, senere Overassistent ved de bevægelige Postkontorer Jens Ove T. Lund 1943; Carlsons Legat 1946, 47, 48; Oluf Hartmann 1944; Rigenstrup 1950. Stilling: Lærer ved Jysk Kunstakademi i Aarhus 1949. Arbejder: Vejtræer, Ladegaardsaaen, Badstue, Ringbanen og Bropille alle 5 1932 ; Nørrebro, Soldis og Under Samsø. Foraar alle 3 1934 ; Maleren Knud Jespersen, Djursland. Juni og Grete alle 3 1937 ; Rosenbillede 1938 ; Morgensol og Gule Iris begge 1940 ; Badende Mænd 1941 ; Min Far Carlsons Pr. Den overvejende Del af Svend Thomsens Billeder er karakteristiske ved deres skære, lysende Farveholdning. Koloristisk er hans Arbejder almindeligvis bygget over Treklangen rødt, blaat og okker, men T. Han er i sin Stilling til Motivet mere digtende og drømmende end iagttagende, men antyder dog i sine Modelbilleder Menneskelege­mets plastiske Form, samtidig med at han understreger Linierytmens ornamentale Skønhed og gerne betoner Fladen. Hans Penselarbejde er flydende - Tuschtegningerne har et vist Slægtskab med japansk Kunst. Det er i de store Figurkompositio­ner, som han gennem Aarene har arbejdet med, og hvoraf nogle er malet paa Guldgrund, tydeligt, at han lægger et aandeligt Perspektiv i Tolkningen af det sete. Han tager ofte ret frit paa de menneskelige Proportioner og arbejder bevidst med Balancen mellem Kompositionens horisontale og vertikale Linier. I en Række Portrætter af Mennesker, der staar ham særligt nær - fremfor alt af Faderen - har T. Del af sin Produktion har S. Wilmann i Den frie Udst. Forældre: Toldkontrollør, Krigskancellisekretær Peter Møller T. Jensen Frederikskirken ; derefter paa Stadsarkitekt L. Stipendier: Rejseunderstøttelse fra Marineministeriet for at gøre Studier til et Marinehospital. Rejser: 1869-73 Rejser som Sømand; 1879 Vestindien. Stillinger og Hverv: Bygningsinspektør i Kbh. Distrikt 18891922 ; teknisk Konsulent og Arkitekt for Vridsløselille Straffeanstalt fra 1892; Medl. Emil Jeppesen; ombygget 1917 af G. Tvede ; Vestergade 10 1900-01 ; Teknisk Skole i Hørsholm 1906 ; Frederiksberggade 11 1911, 1913-15 ; Bispebjerg Kommuneskole, Frederiksborgvej 107 1911-12 ; Ombygn. Dekorative Arbejder: Mindesmærke for Peder Skram paa Østbirk Kgd. Overgaard ; deltaget i Udsmykningen af Alteret r Frederikskirken 1894. Forældre: Sagfører Axel Adolf Ludvig T. Seest ved Statsbanerne 1925-27, hos Poul Holsøe 1927-28, hos Edv. Thomsen 1928-33; selvstændig Virksomhed fra 1933. Rejser: 1925 Frankrig, Italien; 1928 Italien. Thomsen ; Eget Hus, Grøndalsvej 19 1930, præmieret ; Eenfamiliehus med Atelier for Egon Mathiesen, Rebildvej 24 1934 ; Udstykning ved Sejrøbugten, Adelersborg Bjerge 1943 ; Eenfamiliehuse, Under Lindene 1, 3 og 5, Holte 1944-45 og Randbølvej 15 1948, præmieret 1949 ; Rækkehusbebyggelser, Boeslundevej - Slotsherrensvej, Husum 1945, præmieret 1946 , Buskevej, Sorgenfri 1947, præmieret 1948 , Sofienlundvej, Glostrup 1948-49 , Poppelalle, Taastrup 194849 og 1950-51 , Tornebakken, Sorgenfri 1948-49, præmieret 1951 , Grønnevej, sst. Projekter: Kommuneskole i Horsens 2. Dekorative Arbejder: Forslag til Mindesmærke for Vitus Bering 4. Magnus Stephensen: Eenfamiliehuse, Grøndalsvej 23 og Bakkedal 17 begge 1933 og Milanovej 31 1935, præmieret 1936 ; Boligbebyggelsen Provstegaarden, Tagensvej - C. Brandtsvej -Peter Rørdamsvej -Jacob Lindbergvej 1936-37, præmieret 1938 ; Eenfami­liehus, Kratvænget 10 1936, præmieret 1937 ; Villaer, Sølystparken 22 1937 og 11 1939 ; Bygning til Bageri- og Konditoriarbejdernes Fagforening, Aaboulevarden 28-30 og Beboelses­ejendom, Frederiksborgvej 4-8 begge 1938 ; Bispeparken, Blok 2 1940-41 ; Boligbebyggel­sen Dommerparken, Bogtrykkervej 18-36, Hovmestervej 9, Frimestervej 33-57 1947, præmieret 1948, desuden s. Møller-Jensen ; Boligbebyggelsen Sorgenfrivang, Grønne­vej-Abildgaardsvej-Kædehusvej-Løvgaardsvej, Sorgenfri under Opf. Magnus Stephensen: Dagens Nyheders Konk. Houmøller-Klemmensen ; Sparekasse i Nyborg 1937, indkøbt ; Boligtype til Etagehuse Socialt Boligbyggeris Konk. Knud Thorball har været Medarbejder hos Edvard Thomsen og har i sin Indstilling meget til fælles med denne.